Lær at skabe et godt liv på trods af store udfordringer

Mine coachingforedrag henvender sig delvist til fysisk og psykisk udfordrede og mælkebøttebørn. Emnerne kan f.eks være: Hvordan lærer du at leve godt på trods af dine udfordringer? Hvordan du tager ansvar for dit eget liv, når du er fysisk eller spykisk svækket? Hvordan rejser du dig efter en barndom med svigt og misbrug. Altid med konkrete værktøjer du kan tage med hjem og bruge i din hverdag.

Den anden del af coachingforedragene henvender sig til jobsøgende hvor emnerne kredser om den gode jobansøgning og det gode CV, med fif til hvordan du skiller dig ud og står stærkt på jobmarkedet. Måske har du brug for at få nogle værktøjer til at afklare dine kompetencer, du har nemlig flere end du tror.

Lidt om min baggrund

Min historie kort.

Mine forældre troede, min sparkedragt var for lille, da jeg som 2-årig gik og spjættede med mine ben, mens jeg sagde ”av, av”. De klippede fødderne af dragten, men lige lidt hjalp det. Lægen sagde, at jeg var gigtsyg. Det havde sat sig i knæleddene og ville kun bleve værre. Jeg gik mærkeligt og blev mobbet.

Da jeg blev voksen, fik jeg flere livstruende AIDS-udbrud. Endda fik jeg at vide som 27-årig, at jeg ikke ville leve året ud. Jeg fik heldigvis noget nyt AIDS-medicin og overlevede. Problemet var bare, at det ikke fungerede sammen med min gigtmedicin, så gigten galloperede derudaf og gav mig kroniske smerter i muskler og led. Lige der havde jeg svært ved at se, hvad jeg skulle overleve for.

Kender du det? At når kroppen går i stykker – så mister du også modet?

I mit foredrag vil jeg fortælle min historie. Min barndom bød på mobning, vold og druk i hjemmet og omsorgssvigt af to ustabile forældre. Jeg har prøvet at være helt nede at ligge. Flere gange. Men tro mig – det er aldrig for sent at rejse sig op!

Det er jeg et klart eksempel på. Jeg gennemførte en akademisk uddannelse og blev ansat på Aalborg universitet, som coach og kompetencevejleder. Idag har jeg en fantastisk mand og to dejlige børn og har startet non profit virksomheden Campbell.dk. Vil du vide hvordan jeg gjorde det?

Birthe har hørt mine foredrag flere gange

Birthe Høisleth Hvolbæk er aktiv i Danske Handicaporganisationer, Diabetesforeningen og pensioneret socialpædagog. I kraft af sit virke har Birthe hørt mine coachingforedrag flere gange. I videoen her kan du høre hende fortælle hvad hun synes om mine coachingforedrag.

Sådan booker du et foredrag

Udfyld formularen herunder, så kontakter jeg dig til en uforpligtende samtale om mulighederne for at lave et foredrag til netop dig.

Du får en samlet pakkeløsning

Når du booker et foredrag hos mig får du en samlet pakkeløsning, så det er så nemt og bekvemt for dig, som muligt. Jeg sender dig en pakke med al markedsføringsmateriale du får brug til netop dit foredrag.

Hvordan skaber du en god tilværelse på trods af fysisk sygdom eller handicap?

Oplæg og debat om det at være fysisk syg eller handicappet. Hvordan kan du få det godt med dig selv og din krop på trods af, den er svækket? Min personlige historie ender ud i konkrete værktøjer til, hvordan du med handicap kan få en bedre tilværelse på trods af dine fysiske begrænsninger. Måske vil du høre specifikt om, hvordan man håndterer det at være afhængig af hjælp? Hvordan man forbereder sig på sin svækkelse?

Foredraget giver kampgejst når livet gør knuder. Jeg fortæller, hvordan jeg er kommet igennem en lang række alvorlige livskriser og en hård barndom.

Uanset handicap, gælder mange af de samme ting. du skal lære egenomsorg, finde dine styrker, respektere begrænsningerne, tage hånd om medicin, sociale udfordringer og samtidig finde styrke til den gode dialog med dine behandlere inden du udvikler stress!? Hvordan finder du styrken i kampen?

Det kan vinkles præcis til dine ønsker, når bare jeg ved, hvad du har af tanker.

Hvordan klarer du dig i livet trods dårlige odds og psykisk sygdom?

Hvordan får du som psykisk syg gjort brug af dine kompetencer? Hvad skal der til for at du finder styrken, når du har det svært? Jeg kommer med et oplæg, som er tilpasset tilhørerne. Det giver mulighed for at spejle din egen situation.

Min vej til succes har været alt andet end direkte, og det kan give dig et bredt billede af de muligheder, du også kan benytte. Foredraget tydeliggør, hvordan du kan bruge netop de kompetencer, du har, til at skabe sig et godt liv på trods.

Lær at tage ansvar og styring i dit eget liv på trods af dine udfordringer.

Hvordan finder du som mælkebøttebarn eller udsat vejen til et godt liv?

Jeg er selv mælkebøttebarn og vil bruge den indsigt til, at hjælpe andre mælkebøttebørn til at bringe deres styrker frem i lyset gennem dette coachingforedrag.

Jeg er barn af en voldsramt mor, en lille pige i en udsat familie, med alt hvad dertil hører af manglende forståelse for et ligeværdigt forhold mellem mand og kvinde for mig som ung pige og senere forvirret voksen. Hvor skal selvværdet og tilliden findes henne? Jeg endte derfor op med en alkoholiseret mand – og senere med en mand, der i den grad snød og bedragede mig… indtil jeg mødte min nuværende mand, der er en støttende gentleman ud over alle grænser

Foredraget tager udgangspunkt i troen på, at alt trods alt nytter og kan lade sig gøre.

Print Friendly, PDF & Email