Jeg er handicappet, jeg er selvstændig, og jeg er arbejdsgiver. Nogle mennesker mener tilsyneladende, at det at være arbejdsgiver og have brug for hjælpere er to modstridende roller, man kan have. Det oplever jeg ofte.

”På baggrund af din forfærdelige tilbagemelding så siger jeg mange tak for dit afslag. Må jeg foreslå dig at kun at respondere med enkelt afslag og droppe resten af ævlet.”

Den tilbagemelding fik jeg, efter jeg gav en begrundelse på et jobafslag, hvor ansøger ikke havde været til jobsamtale. Jeg har gigt og har haft det siden jeg var 2 år gammel. I dag er jeg 45 år, og jeg har en krop, der ikke helt virker som den normale. Derfor har jeg hjælpere ansat til at hjælpe med almindelige, daglige gøremål som for eksempel rengøring og madlavning. Jeg ansætter selv mine hjælpere.

Denne tekst handler ikke om kvinden, der sendte mig svaret ovenfor – det handler om, at det ikke er første gang, jeg får sådan et svar. Eller en behandling, hvor jeg tænker, gad vide om folk ville behandle mig sådan, hvis jeg ikke var handicappet.

Jeg bestemmer

Som arbejdsgiver har jeg ca. 9 personer ansat. Jeg får jobansøgninger, ansætter nogen, fyrer nogen, holder jobsamtaler, og jeg svarer alle. Alle får et ja, et nej og en begrundelse.

Jeg har BPA – Brugerstyret Personlig Assistence – og det betyder, jeg selv skal fordele timerne, sørge for, mine hjælpere ikke arbejder for meget, at de overholder hviletid, får feriepenge, løn og så videre. Derfor er jeg altså deres chef. Jeg bestemmer selv.

Det er dejligt at bestemme selv! Men nogle af de ansøgere, der kommer ud til mig, taler til mig, som jeg er et lille, hjælpeløst barn. Derfor forstår mange ikke, at jeg siger nej tak til deres ansøgninger. Og derfor får jeg mange sure mails bagefter. Jeg har ikke lovet nogen noget, og jeg gør det klart, at det er en jobsamtale. Selvfølgelig er det surt ikke at få jobbet, men opfører man sig ordentligt kommer man måske i betragtning en anden god gang – får jeg et surt svar tilbage, så har jeg ikke lyst til at arbejde sammen med dem overhovedet.

Baggrund som karrierecoach

Jeg har en baggrund som karrierecoach på Aalborg Universitet, hvor jeg har hjulpet især udenlandske studerende med at finde jobs. Derfor ved jeg, at mange jobansøgere efterspørger svar – de forstår ikke, hvorfor de bliver ved med at få afslag.

Derfor valgte jeg hurtigt, at jeg ville sende begrundelser til dem, der har brugt tid og energi på at søge job hos mig. Jeg har et svar, jeg sender til de fleste, og så kan jeg skrive individuel begrundelse for afslag nedenunder, hvis jeg føler, der er behov for det:

”Hej

Tak for din ansøgning og din interesse i at arbejde for mig! Jeg har valgt at gå videre med andre ansøgere. Derfor får du afslag.

Generelt kan jeg sige, at jeg har vægtet ansøgninger, der tydeligt viste mig personlighed (som jeg også kunne matche mig selv med), billede og svar på de ting, jeg efterspurgte. Desuden går jeg hurtigere videre med de mails, hvor ansøgningen er i selve mailen eller i en vedhæftning, hvor der tydeligt er markeret, at det er der, jeg skal starte. En masse forskellige vedhæftninger, som jeg skal rode rundt i, opgiver jeg på forhånd. Måske kan det give dig en idé om, hvordan man som arbejdsgiver modtager mails med ansøgninger.

Held og lykke andetsteds.”

Jeg modtager virkelig mange gode ansøgninger, og jeg oplever langt fra, at alle ansøgere er sure eller fornærmede. Mange skriver et ”tusind tak for svar og begrundelse” tilbage og derfor er jeg fortsættet med svaret.

Jeg ved godt, at hun nok ikke kan bruge det svar lige nu og her – men måske kan det hjælpe hende videre i jobsøgningen. Det kan hjælpe, hvis hun søger ved mig igen.

Eller er jeg bare naiv her? Skal jeg helt lade være med at svare? Hvad synes I, hvad er jeres erfaringer – både som jobsøgende og arbejdsgiver?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *