Et motiverende foredrag med konkrete redskaber kan gøre underværker på en arbejdsplads.

Jeg tilbyder foredrag, der giver jeres medarbejder arbejdsglæde og motiverer dem til at være blive den bedste udgave af sig selv.

Derudover kan jeres ansatte få individuel coaching og konkrete redskaber.

Jeg har en lang række redskaber, som kan løfte jeres medarbejdere og forebygge livskrise.

 

Jeg tilbyder fx en samlet HR-pakke:

✔  Styrk Arbejdsglæden – foredrag der løfter og inspirerer til eget (arbejds-)liv

✔ Coaching til opfølgning 5 x 1 time, som I frit kan fordele til de medarbejdere, der kan bruge lidt ekstra hjælp til at rejse sig.

✔ Adgang til alle mine redskaber;

Forældre før tid, Stressramt, Fysisk svækket, Depression, Sidste stop på livsrejsen, Pårørende til psykisk syge, Hverdag med barn med handicap, og for Særligt Sensitive

 

I får fri adgang, I kan tilbyde jeres medarbejdere, så de ikke behøver dele deres personlige kriser med jer.

 

Til den mere private del har jeg også disse redskaber: Alle mælkebøttebørn kan blomstre,  Til dig der har været udsat for seksuelle overgreb.

 

Det handler om, at medarbejdere med udfordringer får en ‘normal’ hverdag, hvor de føler sig lige med andre og uden særbehandling. Det giver dig som HR-medarbejder ro, fordi du har tilbudt dem noget ekstra, du får ros for dit arbejde fra begge sider og firmaet opnår bedre bundlinje pga. den større arbejdstilfredshed og dermed bedre effektivitet.

 

 

Værs’ go’, her er eet af mine redskaber til dig, der gerne vil forhindre fortravlethed/stress blandt de ansatte

Vidste du, at dette blot en een af de små redskaber, jeg har til jer. Redskaberne dækker over en lang række publikationer, småark og foredrag. Alt lavet ud fra min coachbaggrund.

 

STYRK ARBEJDSGLÆDEN – RING TIL MIG I DAG!

 

 

Hvordan skaber du motivation hos dine ansatte?

Få et motiverende foredrag fyldt med livsglæde og gå-på-mod til dine ansatte.

Mine foredrag tager udgangspunkt i min egen rejse. Jeg måtte selv finde styrken indeni til at turde begive mig ud i mit professionelle liv og min karriere, uden megen støtte fra mine omgivelser. Efter en hård opvækst blev jeg mønsterbryder og var i en årrække ansat på Aalborg Universitet som karrierevejleder og coach.

Siden har jeg startet eget forlag og foredragsvirksomhed – med en invaliderende sygdom og to små børn på sidelinjen. Med et smil på læben spreder jeg positiv energi og livsglæde, som er et godt udgangspunkt for at arbejde med motivation.

Jeg viser jer, hvordan man finder styrken i sig selv og får det meste ud af sit liv.

 

Hvad får du med fra mine foredrag?

Jeg besøgte netværket Businessbees med foredraget: “Min vej fra udsat til iværksætter”. Et foredrag der gav konkrete redskaber til arbejdsglæden.

Per Topp, som er salgstræner og havde hyret mig til foredraget, sendte mig disse ord. Per Topp fortæller på bedste vis præcist, hvad du tager med dig fra mine foredrag.

Det smitter og giver STOR fokus på vores egen fremdrift

Vi havde i businessbees netværk 2018 mange betydningsfulde oplægsholdere. En af dem vil jeg anbefale videre til dig, der sidder i en forening, virksomhed eller anden form for organisation.

FORDI: Det kan stadig mærkes – suset og tavsheden efter Tina M.-L. Campbell holdt sit foredrag om sin usandsynligt hårde opvækst. Det der samtidig skinner igennem efter den morgen, hvor hun besøgte netværket, er evnen til bevidst, at holde fast i dér, hvor vi kan gøre en forskel for os selv og ikke mindst for andre.

Turen med Tina bliver aldrig for omklamrende eller et oplæg, der byder op til “NÅH – hvor er det synd for mig – dans”. Og netop det er skønt befriende og livgivende. Man kan godt sidde tilbage med sin egen “sten i skoen” og med rette føle – hvad fanden brokker jeg mig over. Det smitter og giver STOR fokus på vores egen fremdrift, når vi bliver konfronteret.

Jeg kan på det varmeste og med stor kærlighed anbefale foreninger, virksomheder og organisationer at hyre Tina. I bliver alle beriget i virksomheden, i forretningen og ikke mindst, som mennesker.

Anmeldelse fra Per Topp - Campbell.dk
Per Topp
Salgstræner

Tina motiverer dig til at ændre dit eget liv og andres!

Du sætter med dine redskaber tingene i perspektiv på en inspirerende måde, som gør stort indtryk – Du har God formidling – Du er Levende – Du har God energi, og er humoristisk.

Jeg var overrasket over og glad for din humoristiske side!

Du motiver os andre til at være positive og taknemmelig over vores liv. En motivation jeg også kan bruge i mit arbejde. Stor respekt for at du selv har taget dine negative oplevelser, og gjort dem til din styrke.

Astrid Marie Gjønvik Westergren

Foredraget var såvel relevant både for vores fagprofession og vores samarbejdspartnere, som det var relevant for hver enkelt studerende på det personlige plan.

Under uddannelsen til socialrådgiver på Aalborg Universitet holder Tina en gæsteforelæsning om at være mælkebøttebarn i blomst. Denne forelæsning var en adspredelse fra de almindelige forelæsninger, da den var meget praksisnær og fjern fra de teoretiske foredrag. Tina formåede at komme ud over “scenekanten” og bevægede et helt hold socialrådgivere. Hun var humoristisk, men samtidigt meget dybsindig i beskrivelsen af nogle af de sociale problemer og livsbetingelser, som borgerne kan have.

Tinas foredrag gav endvidere os studerende nogle gode råd og idéer til, hvordan man som professionel kan håndtere forskellige situationer med den enkelte borger. Hvordan at vi som professionelle ikke skal være bange for at række hånden ud i arbejdet med udsatte borgere – for selv den mindste ting kan gøre forskellen.

Foredraget var såvel relevant både for vores fagprofession og vores samarbejdspartnere, som det var relevant for hver enkelt studerende på det personlige plan.

Julie

Tina kommer med nogle håndgribelige fif til, hvordan man kan hjælpe de udsatte

Gennem Tinas foredrag får man et indblik i, hvordan det er at være et barn eller et ungt menneske, som der har haft en oplevelse og en opvækst, som der er anderledes end de flestes. Man får derfor nogle tanker om, hvordan man som professionel kan hjælpe disse børn.

Tina rammer helt klart publikums hjerter. Ved os lærere rammer hun os helt klart i det, at vi har med rigtigt mange børn at gøre hver dag; og hvad er det, vi gør, når vi oplever børn, som måske mistrives eller hvor vi har en oplevelse af, at der måske er noget galt derhjemme, som vi ikke rigtigt kan sætte fingeren på. Eller de gange, hvor at vi ikke får talt ordenligt med børnene eller deres forældre. Der rammer hun os helt sikkert. Men Tinas foredrag giver også en følelse af, at vi kan give noget til de børn og flytte dem – især hvis vi finder ud af at gøre de rigtige ting.

Under Tinas foredrag synes jeg, hun kommer med nogle håndgribelige fif til, hvordan man kan hjælpe de udsatte, idet at hun fortæller rigtig meget og flot om, hvordan hun selv har gjort sig tanker herom. Og når man sådan får de tanker ind, så synes jeg også, at man kan anvende dem i forhold til, hvordan man eksempelvis skaber en dialog med unge mennesker, som man oplever være i vanskeligheder eller som man er bekymret for. Der giver hun nogle fine samtaletips til, hvordan vi kan komme ind på livet af de børn og unge.

Jeg mener, at alle lærere og pædagogers samarbejdspartnere ville have godt af at høre Tinas foredrag. Altså som PPR, socialrådgivere og sundheds-personale. Den blanding af mennesker, som der arbejder sammen om udsatte børn – de har alle sammen brug for at høre Tinas foredrag.

Samarbejdet med Tina har været totalt problemfrit. Hun er venlig og rar, og giver ordentlige informationer, så det har kun været godt!

Anne Tabor

Tinas foredrag var hverken indstuderet eller indøvet som så mange andre foredragsholdere. Det har desuden været så nemt med samarbejdet; hun sendte PR-materiale og præsentationen var helt klar.

Tinas foredrag var rigtigt godt; det var enormt gribende. Jeg blev enormt ramt af den her ukuelighed, som der virkelig kom til udtryk i ‘Mælkebøttebarn i blomst’, fordi det virkelig var den her på trods der vokser op igennem alt muligt skidt og alt muligt der kæmper imod Tina… Og alligevel formår hun at kunne ud på den anden side, som et menneske der stadigvæk har en livsgnist og et positivt livssyn. Og der skal da godt nok noget til med den baggrund, som Tina har…

Jeg tænker, at det publikum har fået med er et indblik i et andet menneske. Altså den rummelighed, som hun også talte om, hun havde fået med hjemmefra, den håber jeg også, at det er noget af det, som hun har videregivet til publikum. Det med, at vi ikke bare affærdiger folk bare ved at kigge på dem og tænke ‘Nå, der kommer en i kørestol, men hvad kan hun egentlig?’ Men at hun jo om nogen indeholder den der rummelighed, som jeg håber, publikum har fået med sig.
En fra publikum sagde, at så skal vi ikke klynke over vores problemer. Men det må man godt. Man må godt klynke. Men nogle gange kan det bare sætte ens eget liv i perspektiv, når man hører om, hvad det egentlig er, andre går og kæmper med.

Tina var meget personlig og meget løsrevet af hendes manuskript. Det var slet ikke sådan en oplæsning, som nogle foredragsholdere godt kan have engang imellem. Hun var fuldstændig løsrevet. Men det var heller ikke sådan, at man kunne mærke, at det var indstuderet og indøvet, fordi hun var virkelig tilstede. Det var meget tydeligt at mærke hende. Hun var der og foredraget var virkelig noget, som hun havde på hjertet.

Samarbejdet med Tina har været rigtigt fint. Hun har været rigtig god til at kommunikere, så der har været en rigtig fin kontakt. Det har været så nemt; hun sendte PR-materiale og præsentationen var helt klar. Så det har simpelthen været så fint.

Tina Skov Løbner

Samarbejdet med Tina har været let, fordi hun leverer jo alt. Desuden skal der ikke sættes specifikke målgrupper på Tinas foredrag, fordi jeg synes, at hun kommer omkring så meget.

Foredraget fortæller mig om, at det ikke er alle mennesker, der knækkes. Der er mennesker, der finder en løsning og en måde at være i verden på – selvom verdenen på mange måder egentlig går én imod. Det, synes jeg egentligt, er enormt livsbekræftende og giver håb. Altså, jeg får mod og håb til at livet det nok skal gå. Der skal nok være en løsning for mig også.

Jeg synes, at Tina formåede at ramme publikum godt. Min oplevelse var, at publikum havde en enormt stor sympati for hende og på en måde kunne sætte sig ind i det. Og hun bruger et sprog og er enormt engageret og charmerende – så på den måde, så fanger hun bare alle.

Jeg synes ikke, der skal sættes specifikke målgrupper på Tinas foredrag, fordi jeg synes, at hun kommer omkring så meget. Altså der er flere problemstillinger gennem hendes liv, som hun kommer ind på. Så jeg synes, at det giver god mening, når hun fortæller, at hun også holder sine foredrag for socialrådgiverstuderende og sygeplejestuderende. Alle ville have godt af at høre det, og det er håbet og gåpåmodet der for mig, står som det vigtigste. Og det med at hun beskriver, hvordan der kun er nogen, der har set brudstykkerne af hendes liv og ikke det hele. Altså måske skal vi være bedre til at tage det mere alvorligt. Det er ikke nok kun at tage en snak med forældrene, når der eksempelvis er et barn i børnehaven der sidder og rister rugbrød på et stykke stanniol. Så er det en indsats – og det med at opfordre til, at der skal turdes mere. Og der giver hun sådan konkrete fif til, at vi skal være mere opmærksomme på hinanden.

Samarbejdet med Tina har været let, fordi hun leverer jo alt. Det er dejligt at vide, at det vi som booker sender ud, det er også dét, som Tina gerne vil formidle. Altså vi får tilsendt billeder, tekst og det er altså rigtig rart at få pressematerialet i stedet for selv at skulle ind og google og finde billeder. Det har været rigtigt rart.

Ane Stoltze Katborg

Tina var indimellem humoristisk i sit foredrag og utrolig nem at samarbejde med; lige fra vores første møde til en kop kaffe

Jeg glædede mig. Først og fremmest glædede jeg mig til at møde Tina og høre hendes foredrag.

Jeg synes, det var et godt foredrag. Det var medlevende. Og jeg synes også, det var en god ting, at Tina indimellem var humoristisk samt at hun også stillede spørgsmål til publikum.

Tina var med blandt publikum. Samtidigt var det rigtigt godt, at hun havde punkter oppe på lærredet, så vi som publikum kunne forholde os til, hvor langt vi var nået og hvad der ville komme.

Publikum var meget stille i perioder, men meget lyttende. Jeg sad og tænkte, om de nu fulgte med. Men når Tina kom med det humoristiske eller med sine små input undervejs, så kunne man føle på publikum med det samme, at de fulgte med. Det var bare fordi, at man sad og var så dybt berørt af det, som Tina fortalte – det var nok det, der var årsag til stilheden.

Jeg vil helt sikkert anbefale Tinas foredrag. Jeg blev selv anbefalet at få hende her til Støvring. Og det har jeg ikke fortrudt. Jeg vil derfor anbefale det videre og har egentlig allerede anbefalet det på forhånd.

Tina var yderligere utrolig nem at samarbejde med; lige fra vores første møde til en kop kaffe, men også gennem kommunikationen på mail frem og tilbage. Der var ingen tvivl om, at Tina var klar på at komme ud til os. Det gik utroligt nemt. Tina er god til at forklare og vejlede gennem processen.

Finn Jensen
Finn Jensen

Jeg var selv meget overrasket, da jeg var inde og høre Tina. Jeg havde slet ikke troet, at det hverken ville påvirke mig, som det gjorde. Ej heller, at Tina var så fantastisk, som hun er.

Jeg synes, at Tinas foredrag er utroligt spændende og tankevækkende. Og det fortæller, hvor vigtigt det er, at vi alle hjælper til, hvor vi kan. Eksempelvis hvis vi ser nogen, der er i nød – om det er børn eller voksne.. Fantastisk foredrag!

Tina var en rigtig god fortæller, som inspirerer alle. Hun kommer vidt omkring og det var så gribende det hele. Det er utroligt, hvad hun har været igennem. Og det får måske noget op i os alle. Vi har måske alle sammen en eller anden ting fra barndommen, vi måske har glemt, som kommer til overfladen. Og derfor er det så vigtigt; det er aldrig børnenes skyld. Det er altid de voksne. Så husk at hjælpe et barn i nød, hvis I kan!

Jeg oplevede, at publikum var meget meget med og optaget af Tinas foredrag. Eventuelt fordi, at vi alle måske har en historie bag os, som kan inspireres af det, som Tina fortæller. Og det virker som om, at det er værd at kæmpe for. Det så man med Tinas kamp. Hun har jo ikke altid haft det lige godt.

Alle var med undervejs. Og selvom der også var lidt humor engang imellem, så var publikum meget optaget af Tinas foredrag. Og jeg tror, det ramte mange. Der kom også en tåre her og der.

Jeg vil klart anbefale Tinas foredrag til hver og én. Jeg synes simpelthen, at alle mennesker skulle høre det!

Gid der var nogle flere af Tinas slags, som holdt sådan nogle foredrag! Det er jo en øjenåbner for mange af os. Jeg har gennem mit arbejde kontakt til utroligt mange mennesker og dem fortæller jeg vidt og bredt om Tinas foredrag. Det samme med min familie og venner.

Jeg var selv meget overrasket, da jeg var inde og høre Tina. Jeg havde slet ikke troet, at det hverken ville påvirke mig, som det gjorde. Ej heller, at Tina var så fantastisk, som hun er.

Jeg håber, at alle engang får mulighed for at komme ind og høre Tina, for vi skal altid huske, at vi skal hjælpe, hvor vi kan. Det er så vigtigt, at vi hjælper, hvor vi kan. Hver en sten skal vendes. Børn gør jo ikke, som vi siger. Børn gør, som vi gør!

Wini Lindrup Jensen

Jeg vil rigtig gerne anbefale Tina til andre skoler. Det har været rigtigt godt og det kan jeg kun anbefale.

Jeg synes, at foredraget var rigtigt godt. Jeg var med tredje til sjette klasse til foredrag. Det synes jeg var rigtigt godt og meget nærværende. Og Tina havde en rigtig fin kontakt med børnene. Da det så var de ældre elever, syvende og ottende årgang, der var jeg lidt spændt på, hvordan det så ville gå. Men jeg synes faktisk, at det var rigtigt fint. Der blev noget ekstra tid til nogle spørgsmål, og det var jeg lidt spændt på – om der faktisk var nogle, der turde spørge om noget. Men det var der. Der var rigtigt mange spørgsmål og en stor interesse. Så det var rigtigt godt for alle årgangene.

Det er jo super spændende for os og for børnene, når der kommer nogen udefra, som på en mere autentisk måde kan fortælle om deres liv og deres hverdag. Vi kunne også godt have fortalt Tinas historie, men det ville ikke have virket på samme måde. Så det er altid godt, når der kommer nogen fra det virkelige liv.

Jeg vil rigtig gerne anbefale Tina til andre skoler. Det har været rigtigt godt og det kan jeg kun anbefale.

Hans Jørgen Jensen

Tinas historie/case giver mig stof til eftertanke fagligt som personligt

Tinas foredrag rørte mig meget dybt personligt og jeg har fået en slags mentor i Tina. Jeg synes hendes foredrag er meget relevant for vores profession som socialrådgiver.

Tina er simpelthen så medlevende og rigtigt god til at få os studerende med ind i det. Det bliver meget en dialog og ikke kun et foredrag – og på den måde påvirker det de personer, som der sidder og hører det, rigtigt meget.

Publikum er under Tinas foredrag meget stille, men det er et foredrag man efterfølgende taler meget om, fordi vi netop blev personligt berørt af det – over at Tina tør at stå frem og være så åbenhjertet og ærlig om sit liv.

Jeg vil helt klart anbefale Tinas foredrag videre til socialrådgiverstuderende. Faktisk har jeg allerede anbefalet Tinas foredrag inde på VUC Nordjylland, fordi jeg mener, at det ikke kun er os socialrådgiverstuderende, som der vil have godt af det. Jeg mener, at undervisere på andre uddannelser også kan have gavn af det. Men også studerende – om man læser HF eller socialrådgiver.

Tinas historie/case giver mig stof til eftertanke – både i forhold til hvordan man som socialrådgiver skal tage imod borgere, som kommer med nogle problemstillinger, men også personligt i forhold til, at man skal være lyttende og vise empati for de personer, som man sidder overfor.

Jeg er helt sikker på, at jeg vil tage Tinas foredrag med mig i min rygsæk, når jeg skal ud og arbejde som socialrådgiver. Dette netop i forhold til, at man sidder overfor nogle borgere, som har det svært og oplever nogle problematikker – der vil jeg netop være meget mere lyttende og medfølende med de her mennesker.

Jeg vil rigtig gerne dele Tinas budskab – jo flere gange det bliver delt, jo flere får øjnene op for det.

Hanne Rosenkrantz

Med få virkemidler kan jeg nu gå hjem og finde lyset i mørket på de svære dage.

Tinas foredrag har givet mig en uvurderlig indsigt i hvordan livet med kroniske smerter og behov for hjælp opleves. Den viden kan jeg aktivt bruge i mit arbejde som handicaphjælper i hverdagen, men også i mødet med andre mennesker, der kæmper med livet.

Det der overraskede mig mest er, at få simple værktøjer kan hjælpe dig igennem den ene livskrise efter den anden. Hvor banalt det end lyder, så kan du faktisk vende dit humør ved, at holde fokus på de gode ting, hvor små de end er. I Tinas fortælling, var de gode ting meget små i et hav af dårlige ting. Hvis hun kan genkende dem, så kan jeg også!

Med få virkemidler kan jeg nu gå hjem og finde lyset i mørket på de svære dage. Tinas fortælling viser mig at selv i det sorteste mørke, kan jeg selv skabe lys ved at holde fast i de små glimt. Dét er en kæmpe hjælp i en hverdag hvor frygten for at de havde ret, dem der sagde, at jeg var dum, uduelig og grim, indimellem lammer mig.

Tekla

Alle, jeg har været i kontakt med har takket mig for, at jeg fik dig engageret

Tusind tak for en fantastisk aften.
Din skæbne gjorde et dybt indtryk på os alle, og det er svært at forstå, at du har kunnet genvinde balancen i livets storme. Du har bevist, at du har evnen til at få succes på trods af megen modgang. GODT GÅET!
Alle, jeg har været i kontakt med både i aftes og i dag, har takket mig for, at jeg fik dig engageret til vores sogneaften.
Så endnu en gang tusind tak, og god vind fremover.

Jytte

Sætter tanker i gang om hvad man kan klare her i livet

Foredrag med Tina er så livsbekræftende og sætter tanker i gang om hvad man kan klare her i livet, selvom man er handicappet eller slæber på en rygsæk med tunge ting fra fortiden.
Tina er et menneske der med sin positive livsindstilling glæder mange mennesker, kan varmt anbefale bog og foredrag.
Kh. Lis

Lis Nielsen

Vi havde ikke blot fået en oplevelse, men i langt højere grad en indsigt i samfundsforhold

Foredraget var først og fremmest en ærlig og barsk livsfortælling. Tina formåede at holde skolens elevers opmærksomhed fanget i over 1,5 time. Den rå ærlighed krydret med fortællinger om hendes barske opvækst var på intet tidspunkt for tårepersende, men blev med en stor faglig indsigt sat i relation til det omgivende samfund.

Foredraget er historien om en kvinde, Tina selv, som er kommet ud på den anden side af en hård opvækst. En opvækst præget af meget alkohol fra faderens side, en mor der ikke viste følelser overfor Tina samt det, at vokse op med gigt. Kampen for at komme ud på den anden side blev ærligt skildret som en kamp, der har haft sine omkostninger.

Efter foredraget var spørgelysten stor blandt eleverne, som tydeligt var berørte. Vi havde ikke blot fået en oplevelse, men i langt højere grad en indsigt i samfundsforhold og familieforhold, en socialfaglig beskrivelse af, hvordan et barn oplever en barsk opvækst og redskaber til, at kæmpe sig ud af en svær situation.

Jeg kan varmt anbefale foredraget til efterskoler, højskoler og uddannelsessteder, som gerne vil sætte menneskelige relationer til debat.

D 1.juni 2016 holdt Tina M. Campbell foredrag ved en fællestime på Egmont Højskolen. Skolens 200 elever samt gæster udefra deltog i foredraget.

Michael Pedersen

Når man lytter til Tina, bliver man klogere, samtidig med at hendes ukuelighed kravler ind under huden.

Min datter, min nabo og jeg var til Tinas foredrag i november 2017. Tina fortæller sin rystende historie med stort nærvær, imponerende mod, uden bitterhed og humor. Hun ser tabuer og oplevelser ingen bør udsættes for lige i øjnene. Når man lytter til Tina, mens hun reflekterer over sin opvækst, ungdom og voksenliv, bliver man klogere, samtidig med at hendes ukuelighed kravler ind under huden. Det er utroligt, hvad mennesker som Tina kan rejse sig fra som varme, empatiske, kloge mennesker – ovenikøbet med stort overskud til at dele ud af sig selv. Jeg giver Tinas foredrag mine varmeste anbefalinger til alle med interesse for andre mennesker.

Gitte Cannon,

Tina deler glædeligt ud af sine redskaber, fordi hun ønsker at alle må stråle

Jeg har lige deltaget i et de mest fantastiske foredrag med Tina, virkelig fantastisk! Denne smukke kvinde viser med sin rørende historie, hvordan man som voksen kan rejse sig efter at have været igennem en barndom fyldt med svigt, angst og mørke.
På trods af at skæbnen forfulgte hende langt ind i voksenlivet- fandt hun styrken og nøglen til at komme ud at det helvede, hun var havnet i. Denne nøgle viste hende vejen til at blive en mælkebøtte i blomst….. de frø (redskaber) som har plantet, deler hun glædeligt ud af, fordi hun ønsker at alle mælkebøttebørn får muligheden for at komme i blomst og stråle. Som hun siger: ” hvis jeg kan få et godt liv, så kan DU også” 🙂 Tusind tak Tina fordi du lyser vejen for andre, som står i mørket. 🙂 Jeg kan varmt anbefale Tinas foredrag <3 <3

Monika Fredriksson

Publikum var berørte og meget fascinerede

Vigtig historie at få ud. Det er et fantastisk foredrag. Meget meget stærkt foredrag! Hendes historie skal virkelig fortælles vidt og bredt.
Tina er meget nærværende i sit foredrag. Det er fantastisk at se, hvordan hun kan fortælle om så hårde vilkår og barske oplevelser på så positiv og glad måde. Tina formidler budskabet, uden man sidder og fælder en tåre, selvom det er det, man har lyst til.
Publikum var berørte og meget fascinerede.
Jeg vil klart anbefale Tinas foredrag til alle og enhver. Det er meget stærkt og vigtigt. Det giver mulighed for at sætte fokus på nogle områder, som er forsømte.

Henriette Olesen

Rådene på skrift er en vigtig del

Jeg bliver helt paf hver gang, jeg hører dit foredrag.
Jeg sætter det i relief til mit eget liv, og får noget nyt med hver eneste gang. Det er helt genialt med de små flyers, man får med hjem med gode råd. Med dem kan man nemt følge op på den inspiration man får, når man hører dit foredrag.
Lige efter dit foredrag er man bare helt blæst bagover af din historie. Så rådene på skrift er en vigtig del for at kunne hjælpe sig selv og andre efterfølgende. Det er godt tænkt!
Tak!

Nina

Det smitter og giver STOR fokus på vores egen fremdrift

Vi havde i businessbees netværk 2018 mange betydningsfulde oplægsholdere. En af dem vil jeg anbefale videre til dig, der sidder i en forening, virksomhed eller anden form for organisation.

FORDI: Det kan stadig mærkes – suset og tavsheden efter Tina M.-L. Campbell holdt sit foredrag om sin usandsynligt hårde opvækst. Det der samtidig skinner igennem efter den morgen, hvor hun besøgte netværket, er evnen til bevidst, at holde fast i dér, hvor vi kan gøre en forskel for os selv og ikke mindst for andre.

Turen med Tina bliver aldrig for omklamrende eller et oplæg, der byder op til “NÅH – hvor er det synd for mig – dans”. Og netop det er skønt befriende og livgivende. Man kan godt sidde tilbage med sin egen “sten i skoen” og med rette føle – hvad fanden brokker jeg mig over. Det smitter og giver STOR fokus på vores egen fremdrift, når vi bliver konfronteret.

Jeg kan på det varmeste og med stor kærlighed anbefale foreninger, virksomheder og organisationer at hyre Tina. I bliver alle beriget i virksomheden, i forretningen og ikke mindst, som mennesker.

Anmeldelse fra Per Topp - Campbell.dk
Per Topp

Tina fortalte med indlevelse og humor om sit liv

Enhver har lige så mange evner, som de selv tror på! Dette udsagn kom fra vores gæst denne søndag. Og det må man sige, at vores hemmelige gæst er et fantastisk bevis på.
Tina Marie-Louise Campbell fortalte med indlevelse og humor om sit liv som mælkebøtte barn.
Hun kalder det selv Mælkebøttebarn i blomst.
Tina er født af en handicappet mor og en alkoholiseret far. Dertil kommer at Tina som 2 årige fik konstateret gigt. Som Tina siger: ”Da jeg fik min 16 diagnose gik jeg ud… og købte en othellolagkage.” Dette er med til at give et billede af denne seje kvinde. Men Tina lever efter sin bogs titel ”Mælkebøttebarn i blomst”. Tina lever nemlig som alle andre familier med mand og børn. Dertil kommer at hun har eget firma og er en travl foredragsholder. Så denne mælkebøtte er ikke til at knække.

Pia Mourier

Som samarbejdspartner er Tina helt fantastisk!

Tinas fortælling er, udover at være et frygtelig eksempel på manglende årvågenhed fra myndighederne, stærkt motiverende for dit eget overlevelsesinstinkt. Tinas mission er at sige, at uanset hvad livet byder dig, så kan du finde en vej i det. Hvordan man kan lære at finde styrken i sig selv. Publikum var med. Tina fik dem til at tænke over nogle ting og havde respekt for Tina og det, hun havde været igennem.
Tina har været utrolig serviceminded at arbejde sammen med. Så som hende der skal booke Tina kommer der bare sådan nogle små remindere fra Tina med, hvad man skal huske og man får faktisk også det, man skal bruge løbende. Så på den måde har det bare været a piece of cake. Jeg har bare kunnet læne mig tilbage og så har Tina holdt mig i hånden hele vejen. Så som samarbejdspartner er Tina helt fantastisk!

Så selvfølgelig vil jeg anbefale Tinas foredrag.

Lone Nedergaard

Din historie har bl.a lært mig at selvom man har/har haft det meget svært i sit liv, kan man stadig opnå drømme

Det betød rigtig meget for mig, at høre dit fordrag. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente, faktisk anede jeg ikke hvad det var for et fordrag. Jeg havde aldrig hørt om udtrykket ‘mælkebøttebarn’ før. Det var noget helt specielt, fordi det for en gangs skyld ikke handlede om job og uddannelse – det kan nemt blive for meget. Det var skrækkeligt at høre om alt det du har været igennem i din barndom, teenageår og selv dit voksenliv. Jeg havde virkelig svært ved at forstå, hvordan du stadig kunne være så livsglad, og ikke give op efter alt det du har været igennem. Din historie har bl.a lært mig at selvom man har/har haft det meget svært i sit liv, kan man stadig opnå drømme. Derfor synes jeg bl.a det er vigtigt at høre din histore – den inspirerer mig til at kæmpe mere og tro lidt mere på mig selv, selvom tingene kan se lidt sort ud.

Jeg vil klart anbefale andre at høre dit fordrag. Jeg har allerede fortalt nogen om det og hvis jeg en dag finder muligheden, vil jeg se den igen. Jeg synes at jobcentrene skal hyre dig. Der er så mange unge knyttet til jobcentre, som måske bliver lige så rørt inspireret som jeg. Som nævnt tidligere, inspirerer det mig bl.a til at kæmpe mere. Med det mener jeg ikke i forhold til at søge job eller uddannelse, men mere at kæmpe for at evt. blive klar til det.
Jeg er diagnostiseret med en diagnose inden for autisme. Min verden gik lidt i stå efter jeg fik det at vide. Kort tid efter kom du ud til det tilbud fra Jobcenteret jeg er knyttet til. Selvom din historie ikke er i nærheden af det jeg kæmper med, har den alligevel gjort noget positivt for mig.

Jeg synes at de øvelser du lavede var rigtig gode, selvom jeg havde rigtig svært ved det. Jeg er ikke god til grupper og sad derfor alene. Det opdagede du hurtigt og foreslog at vi tog det een til een. Jeg har stadig alle de sedler du skrev om mig, og klistrede på mig.
Alt i alt synes jeg du var en fantastisk fordragholder og du havde rigtig god kontakt til alle i lokalet

Janni Altmann

Tinas gode råd, nogle jeg også kan bruge på mig selv, og mine nærmeste

Jeg deltog, fordi jeg gerne ville have redskaber med mig. Selvom jeg ikke selv oplever fysiske begrænsninger, så var mange af Tinas gode råd, nogle jeg også kan bruge på mig selv, og mine nærmeste

Kathrine Skovsgaard

Det har være en fornøjelse at samarbejde med Tina om planlægning, da hun er struktureret og i god tid med alt

En barsk fortælling fortalt af en engageret foredragsholder.
Selvom jeg ikke kan sætte mig ind, hvad Tina har oplevet på krop og sjæl, så formåede hun at give mig noget med, som jeg kan bruge i mit liv og som gjorde hendes oplevelser relevante for min hverdag.

Derudover har det være en fornøjelse at samarbejde med Tina om planlægning, da hun er struktureret og i god tid med alt.
Kan varmt anbefale både at lytte til Tina og at booke hende til et foredrag.

Doris Vest Steen

Alle sad helt ude på kanten af stolen. Større gives ikke for en foredragsholder!

I Randers var vi alle totalt opslugt hele foredraget igennem. Det var både svært at høre, men samtidig utroligt dejlig. Man KAN altså komme igennem alt det svære og komme ud på den anden side som et varmt og givende menneske. Det var en FIN oplevelse. Jeg bemærkede, at alle (der kunne) sad helt ude på kanten af stolen. Større gives ikke for en foredragsholder! Vi vil bestemt anbefale i vore cirkler!

Ida Filskov

Jeg får fif til, hvordan jeg selv kan flytte mig

Det er inspirerende at høre, hvordan du Tina er kommet videre i dit eget liv. Nu har jeg jo hørt dit foredrag flere gange og læst din bog. Jeg kan bruge det i mit eget liv, når det ser sort ud. Jeg får fif til, hvordan jeg selv kan flytte mig. Det var en mega god aften til dit sidste foredrag også. Vi fik gode råd med hjem

Ulla Madsen

Hvor må det give et godt indblik i den verden de studerende skal indgå i på et tidspunkt.

Det var meget berigende og inspirerende og kan ses fra mange forskellige vinkler afhængig af den enkelte deltagers egne oplevelser eller generelle forståelse. Det giver så meget at tænke over, og hvor må det give et godt indblik i den verden de studerende skal indgå i på et tidspunkt. Hvor vigtigt det er med respekt og forståelse for det enkelte menneske socialrådgiveren sidder overfor, om det bliver en hjælp/støtte i den situation man sidder i, eller om det bliver en kontrolinstans som kan eller ikke kan levere den rette hjælp. Jeg vil anbefale dit oplæg næste gang, der starter et nyt hold. Det er helt sikkert.

Tine Nørgaard

NU ved jeg, hvor lidt der skal til for endelig at kunne hjælpe

Tak Tina for dit inspirerende foredrag! Her er lidt ord, jeg håber, du kan bruge.
Tinas foredrag gav mig konkrete idéer til, hvordan jeg støtter andre både i mit private liv men også i mit arbejde.
Jeg blev mest overrasket over, hvor lidt der skal til for at gøre en vigtig forskel for et andet menneske. Helt konkret kommer jeg nok mest til at bruge redskaberne ’Den svære samtale’. Med dem i hånden har jeg nu mulighed for at spørge ind til de børn og unge, jeg er i daglig kontakt med.
Jeg oplever også, at jeg nu har en bedre fornemmelse for, hvordan jeg kan hjælpe familie og venner, da jeg med de andre enkle redskaber, nemt kan gå videre uden at det ’koster mig’. Så fedt at opleve letheden i at kunne gøre en forskel, hvor jeg før troede, jeg skulle kunne en hel masse, før jeg turde tilbyde min hjælp!

Håber du fortsætter sådan.

Mange hilsner Lærke Larsen

Lærke Larsen

Budskaberne er så vigtige, at historien bør nå ud til et stort publikum

Tina Maria-Louise Campbell tager fat i nogle af de tabuer, vi stadig har tilbage som samfund i Danmark fra et personligt perspektiv. Historien indeholder også fortællingen om et barn – og sidenhen ung kvinde – som gang på gang svigtes af familie, venner, kærester og myndigheder i foruroligende grad. Den mageløse mangel på respekt Tina Maria-Louise Campbell har mødt i sit liv efterlod denne lytter lamslået. Men Tina Maria-Louise Campbells livsvilje og lykkevilje hjælper hende til igen og igen at overkomme, hvad ingen burde udsættes for.

Derfor er foredraget i høj grad også en historie om personlig udvikling og personlig styrke. Tina Maria-Louise Campbell fortæller godt – uden bitterhed og selvmedlidenhed i et ærligt og nærværende sprog. Budskaberne er så vigtige, at historien bør nå ud til et stort publikum. Det er en hård, lærerig og livsbekræftende fortælling, og jeg giver foredraget mine varmeste anbefalinger!

Gitte anmelder - Campbell.dk
Gitte Cannon

Tina tilbyder konkrete redskaber til publikum

Jeg har haft glæden af at høre Tina Campbell´s foredrag ved flere lejligheder, og jeg kan på det varmeste anbefale foredraget.

Tina formår at være meget nærværende og inddrager hendes publikum i sine foredrag. Vi publikummer er meget stille, mens Tina fortæller, for hendes historie er enormt rørende. Trods den meget rørende historie fortæller Tina den med brug af humor, så det bliver på ingen måde tungt at høre Tinas foredrag.

Tina tilbyder konkrete redskaber til publikum såsom, hvad man kan gøre, hvis man rammes af svær fysisk sygdom eller gerne vil kunne tage en svær samtale med et barn eksempelvis. Tinas indsigt i emnerne og hendes evne til at formidle til publikum, gør hendes foredrag og faglige oplæg til noget helt særligt og meget brugbart for publikum.

Jeg har som nævnt hørt Tinas foredrag flere gange, og jeg røres hver gang af Tinas historie, og det bliver aldrig kedeligt at høre Tinas foredrag, da Tina har så mange vinkler på hendes historie, at man får noget nyt med hver gang

Sandie anmelder - Campbell.dk
Sandie Møller Jensen

Det er umuligt at gå fra et foredrag med Tina, uden at være i godt humør, og taknemmelig over livet.

Tina formår at inddrage sit publikum, lige fra start. Hun har en fantastisk beretterevne, der er levende, nærværende og autentisk.
Den energi Tina deler ud af, er opløftende og ægte – og gør det nemt og rart at være tilstede. Hendes varme væsen fylder lokalet med overskud og glæde, masser af øjenkontakt, grin og humor! Tina får på bedste vis bragt nogle af livets store, og vigtige emner frem i lyset, og med hendes store livserfaring deler hun ud af hendes viden.
Det er umuligt at gå fra et foredrag med Tina, uden at være i godt humør, og taknemmelig over livet. Tak for dig Tina, og fordi du kæmper en kamp, for nogle der ikke altid selv kan tage den op.

Cecilie Korsbek Højriis

Jeg tænker stadig over det, du kom ind på

Jeg (og flere af mine medlemmer) synes det var en rigtig spændende dag i dag sammen med dig. Du var ind på flere ting i løbet af foredraget som jeg har tænkt meget over.

Charles Waring

Tina har min respekt for at have vendt sit liv på hovedet og for at handle aktivt i stedet for at være passivt offer.

Ude på den anden side og dog midt i det hele fortæller Tina om de mange svigt, hun har oplevet gennem livet. Tina har meget på hjerte og får fortalt sin historie på en måde, der får publikum til at blive rørte og til at trække på smilebåndet. Der er mange facetter i livet, som Tina får med i sit foredrag. Tina har min respekt for at have vendt sit liv på hovedet og for at handle aktivt i stedet for at være passivt offer.
Og fra en med gigt til en anden; wow, du stod op under hele foredraget. Mere respekt 🙂

Rikke Mide

Tak – fordi du kom – du så og du sejrede.

En stor Tak for dit fine foredrag i Nr. Tranders Kirkecenter i Tirsdags. Som Formand kan jeg ikke andet end være glad over hvor godt et greb, du havde omkring vore brugere – de lyttede og de blev tænksomme/taknemmelige. En kvinde sagde til mig: “Nu kan vi gå hjem og tænke og være taknemmelige – for vi har haft det godt og vi har ingen problemer, når vi sammenligner med hvad Tina har gennemgået/gennemlevet og alligevel nu lever et flot liv. Det samme må jeg sige.

Du evnede at fortælle om din barndom /dine sygdomme/dine stadige udfordringer uden klynk og anglen efter empati og på en megen humoristisk /boblende -men heldigvis også på en seriøs og givende måde. Tak – fordi du kom – du så og du sejrede. Jeg gik hjem med taknemmelighed -men også med en stolthed over, at der findes kvinder som dig med sådan en gejst /glæde /initiativer -trods en miserabel barndom/ungdom.

Tak og alt godt fremover.

Hanne Schou Christensen

Du havde en meget fin fornemmelse

Det var en stærk og autentisk oplevelse at høre din fortælling! Dine foredrag var sammen med resten af dagens program med til, at eleverne på Ringkøbing Skole ikke bare fik en god oplevelse – men også god læring og fokus på at stoppe vold og individets rettigheder. Du havde en meget fin fornemmelse for aldersforskellen på de to hold og dermed også måden, hvorpå man når den enkelte.

Margit anmelder - Campbell.dk
Margit Plougmann

Det var både spændende, chokerende, rørerende og inspirerende at lytte til Tina

Hvor er det forfærdeligt, at et barn skal opleve det, som Tina har oplevet, og hvor er det samtidig inspirerende og livsbekræftende, at nogen formår at komme igennem det og bruge det positivt, som Tina gør.
Tina fortæller sin historie hudløst ærligt og er meget engageret. Det var både spændende, chokerende, rørerende og inspirerende at lytte til hende, og jeg kan kun anbefale hendes foredrag.

Dorte van den Hoorn

Kan kun anbefale at I booker Tina

Et hudløst ærligt indblik i et fantastisk menneskes rejse gennem et liv, der har bud på mange udfordringer lige fra barnsben. Kan kun anbefale at I booker Tina.

Anine Kaas

Spændende at få lov til at få indblik i de senfølgevirkninger, udsatte har

Det var en kæmpe oplevelse. Både at høre Tinas fortælling om sin barske opvækst, og hvordan hun har formået at bruge modgangen positivt, men også hvordan jeg blev inspireret personligt. Tinas fortælling er så livsbekræftende…at få lov til at få indblik i de senfølgevirkninger et mælkebøttebarn har og, hvordan Tina kæmper for at blomstre. Meget rørende…

Rikke Groves Lyngholm

Jeg vil opfordre jer til at høre dette foredrag

Kanon foredrag, hvor hun fortæller hvordan det var at vokse op som et mælkebøtte barn med et handicap som til tider vil få en hvilken som helst anden til at give op. Hendes livsvilje er helt fantastisk. Jeg vil opfordre jer til at høre dette foredrag… Ligeledes kan alle andre mennesker have utrolig godt af, at høre og lærer hvordan det er at vokse op som mælkebøtte barn med et handicap som bestemt ikke altid er let at leve med

Tina Toftegaard

Din fortælling sætter tingene meget i perspektiv

– God formidling
– Levende
– Motiverende
– Gjorde stort indtryk
– Virker troværdigt når du, med din baggrund, kan tale om at være positiv, også når man synes alt går skævt
– Din fortælling sætter tingene meget i perspektiv
– Generelt ville de anbefale os, at invitere dig igen, når der er kommet nye deltagere, fordi de synes det var et rigtigt godt oplæg

Anne anmelder - Campbell.dk
Anne Marie Mikkelsen

Gav stof til eftertanke

Et super godt foredrag om en barndom og ungdom med omsorgssvigt m.m. en fortælling om hvordan det trods alt lykkedes at få et godt voksen liv. Gav stof til eftertanke.

Lene Jacobsen

Wauw!

Kære Tina Tak for i går, din beretning er varm og rørende og fuld af liv og håb. Tak fordi du delte den med os. … Alt godt til dig fremover, og endnu engang tak.

Anna Sofie Bielefeldt

Du er meget nærværende og ærlig når du fortæller

Du rørte dybt i mit hjerte <3 Du er meget nærværende og ærlig når du fortæller. Jeg tror på, at mange ville have gavn og glæde af at høre dig fortælle, om dit liv og din positive vinkel.

Lene Møller Glistrup

Jeg syntes alle kan bruge sådan et foredrag

Tænk at der kan komme et så positivt og velfungerende menneske ud fra sådan en baggrund. Så virker ens egne problemer små og ubetydelige. Jeg syntes alle kan bruge sådan et foredrag til at blive rusket lidt i. Vi har alle godt af at se hvordan andre opfatter Deres livssituation. Tina kunne jo godt være endt i en helt anden grøft med de oplevelser hun har i rygsækken

Charlotte

Sådan en gejst som du har!

Fantastisk foredrag, du fortæller godt, man bliver draget ind i din beretning.
Skønt at se et menneske med så megen modgang i livet, have sådan en gejst som du har.

Pia Bjerregaard Axelsen

Flere af os kunne have lyttet til dig i timevis

Tusind tak for et rigtig flot og gennemført foredrag. Du formår på en eller anden måde at få gjort din livshistorie jordnær, du er en kæmpe inspiration. Du udstråler en ufattelig styrke, mod og livsglæde, som man kun kan beundre og glæde sig over. Tusind tak fordi du ville dele dine oplevelser med os. Er sikker på, at flere af os kunne have lyttet til dig i timevis. Endnu en gang tak 😊

Maj anmelder - Campbell.dk
Maj Kaasing Rasmussen

Jeg var helt fyldt op. TAK!

Et godt foredrag i løkken i går. Man var helt fyldt op, ved at høre hvordan en skæbne kan være. God gået ønsker dig alt godt

Karin Mørk Jørgensen

Gid jeg kunne finde et ord som kan beskrive hvor stor en oplevelse det var

Jeg var på teatret i dag, jeg har hørt mange skønne foredrag gemme cafeva, dit har været det mest fantastiske og rørende. Gid jeg kunne finde et ord som kan beskrive hvor stor en oplevelse det var.

Kærlig hilsen og masser af varme tanker

Anna-marie Thomsen

Tina kan mange lære meget af

TAK til Tina som er en fantastisk foredragsholder, og ikke mindst et stort menneske, som mange kan lære meget af. Jeg har følt mig utrolig godt underholdt og tiden fløj afsted… kan på det varmeste anbefale Tina

Dorthe anmelder - Campbell.dk
Dorthe Bach Carlsen

Uden bitterhed og selvmedlidenhed kan hun nærværende og med et glimt i øjet fortælle sin barske og alligevel særdeles livsbekræftende historie

En mælkebøtte finder altid vej til solens stråler, og den stærke, seje personlighed. Tina Campbell er mælkebøttebarnet, der har lært at blomstre igennem dynger af asfalt higende efter sprækker af solens varme.
Tina giver os i sit foredrag en gribende fortælling om sin barn- og ungdom præget af eget handicap, vold, druk, misbrug, alvorlig sygdom og svigt fra familie, venner, kærester og myndigheder. Med stort mod og ukuelighed kæmper hun sig gennem tilværelsen og alle dens forhindringer som en mælkebøtte. Imod alle odds kæmper hun med en utrolig livs- og lykkevilje, og hun overkommer, hvad intet menneske burde udsættes for.
Som voksen skal hun stadig overvinde mange strabadser for at få sin hverdag med små børn, alvorlig sygdom, handicap og job til at fungere. Hun kalder sig selv et ”mælkebøttebarn i blomst”, og uden bitterhed og selvmedlidenhed kan hun nærværende og med et glimt i øjet fortælle sin barske og alligevel særdeles livsbekræftende historie, hvor hverdagen trods alt er fyldt med mere lykke og kærlighed, end hun nogensinde turde drømme om Tina kommer ind på, hvordan man forbereder sin svækkelse – hvordan man på naturlig måde kan bede om hjælp/frabede sig hjælp – hvordan man forbereder sin død, og hvad gjorde Tina, da hun var ved at miste sin forstand.

Else Hansen

Hører kun begejstring.

Det var en meget vellykket aften. Hører kun begejstring. Tak fordi du kom og viste at det er en vej frem selv fra dyste oplevelser.

Catherine Brejnholt