pas på stress

Snig dig udenom den sørgelige stress-statistik ved at sætte fokus på problematikken i et foredrag

Der er mere end nogensinde brug for, at vi italesætter stressens indtog i vores hverdagsliv. Vi kan alle blive ramt midt i leverpostejsmads-smøring, pressede deadlines, hår-ud-rivende-irriterende chefer og kaffe med svigermor.

Og ramt, det bliver vi. Minimum 12% af den danske befolkning (inklusiv mig selv) har været ramt af stress-symptomer, og det ser ikke ud til, at den kurve er nedadgående. Desværre.  

Heldigvis er der hjælp at hente!

Med foredraget ”Sådan undgår du stress” lærer jeg dig at tage hånd om stressen, så du undgår at brænde ud. Det er dyrt for både virksomheden og dit mentale helbred, og så er det bare ikke særlig behageligt (og det kan jeg personligt skrive under på).

I foredraget lærer jeg jer:

  • Hvordan I kan genkende jeres stress-symptomer i god tid.
  • Hvordan du kan hjælpe en stresset kollega.
  • Hvorfor det er vigtigt at forebygge stress i hverdagen, og hvordan I får det i kalenderen på en overskuelig måde.
  • PÅ hvilken måde du kan kommunikere om stress til både familie og kollegaer.
  • Hvad man skal gøre, hvis stressen alligevel banker på døren.

Alle disse guldkorn kan I tage i brug lige efter foredraget, og jeg bidrager også gerne med skriftligt materiale, som kan hjælpe jer med at fastholde de gode vaner. Sæt fx mine små hjælpeark i øjenhøjde ved computeren eller i jeres fælles kantine. Så bliver I dagligt mindet om de gode vaner.

pas på stress

 

Hvorfor skal vi forebygge stress og tale med vores medarbejdere om det?

Det skal vi kort sagt, fordi stress kan ramme alle. Vi lever i en kultur, hvor vi forventer meget af hinanden og ikke mindst af os selv. Det er én af grundene til, at vi er nødt til at ruste os mod at få stressen helt tæt ind på livet. At have en god stresspolitik og viden om stress i virksomheden har mange fordele – både på det økonomiske, det professionelle og det personlige plan.  

Når I ikke er stressramte, vil I opleve:

  • Større overskud i hverdagen. 
  • Færre sygedage. 
  • Højere produktivitet og effektivitet (og det føles langt bedre at arbejde!).
  • Mere arbejdsglæde og –lyst. 
  • At være bedre rustet til udfordringer og pres udefra. 

Derimod kan stress forårsage flere fysiske og psykiske gener, fx højnet risiko for depression, en følelse af negativitet og at være begrænset, manglende selvværd, forværring af eksisterende sygdomme, søvnforstyrrelser etc. 

Jeg har selv oplevet stressen på egen krop ad flere omgange, og kombineret med min coachbaggrund og over 20 års erfaring som arbejdsleder ved jeg om nogen, hvordan det kan påvirke en virksomhed og en person at blive kørt over af stress. Jeg har jo stået på begge sider! 

Mit foredrag tager derfor også udgangspunkt i både min personlige og professionelle erfaring med stress, hvorfra jeg guider jer til et arbejds- og privatliv med bevidsthed, overskud og glæde.