fbpx

Foredrag – rabatmuligheder

Rabat

I bedes give mig besked fra start, hvis I gerne vil søge en form for rabatordning, så jeg kan få det tilføjet i jeres kontrakt/faktura.

Tidligere fuldt betalende bookere kan få 2000 kr. i rabat på fakturaen, når de booker min. 2 timers fuldt betalt foredrag/workshop igen til samme forening/firma/institution etc.

I kan rundt regnet spare 1000 kr. for hver sæson i forvejen, I booker mig ind. Hvis vi fx er midt i en forårssæson (januar-juli), og I booker mig til efterårssæsonen (august-december) året efter, bliver det en rabat på 3000 kr., I kan få!

I kan booke max tre sæsoner i forvejen. 

Booker I mig i og til indeværende sæson, får I en times foredrag til halv pris.

Søger du en billigere pris? Jeg kan have ‘skriveperioder’, hvor jeg arbejder på nye bøger og derfor er langt nemmere og billigere at få ud til foredrag. Kontakt mig og lad os snakke om det. Vi bor jo i Jylland, så vi finder en god pris. 😉

 

Tilskud fra Forfattercentrum

Der kan desuden forsøges med støtte fra Forfattercentrum.

BEMÆRK, at det er arrangøren, der på forhånd skal søge støtten, der typisk er på 6.000 kr., og at arrangøren skal betale transport; det giver Forfattercentrum ikke tilskud til.

Et foredrag med dette tilskud har en varighed af 2 timer inkl. en pause halvvejs. Dvs. I skal betale mig for to timers foredrag minus de 6.000 kr., Forfattercentrum giver tilskud til.

OBS: Forfattercentrum skal oplyses om, at jeg også har bl.a. udgivet to titler hos Saxo. Ellers opfylder vi nemlig ikke kriterierne. Vær også obs på, at I skal have lavet en aftale med dato, inden I søger puljen. Ingen former for andre rabatter kan bruges samtidig med støtte fra Forfattercentrum. 

 

Tina i skrivemode

 

Du vil nok blive bedt om oplysninger på mig som forfatter.

 

Her er idé til, hvad du kan skrive:

Navn på forfatter(e) og sted, fx. Jens Jensen på bibliotektet: Tina M.-L. Campbell, bibliotek
Adresse for arrangement Xxxx og oplysninger om forfatter(ne)

1. Forfatterens to seneste værker inkl. forlag: I skal tilføje, hvis det er denne bog: ’Mælkebøttebarn i blomst’ i papirform: ISBN-13:9788740900507, der læses op fra.

Men I skal også nævne mindst een anden titel for dem for, at de ved, at jeg opfylder kravene.

Jeg har efterhånden udgivet mange bøger. Derfor får I her en hel liste over alle mine udgivelser. 

2. Hvilket værk forfatteren præsenterer: I skal tilføje, hvis det fx er førstnævnte bog, der læses op fra; ISBN-13:9788740900507.

Eller vælg den bog som det drejer sig om på min ovenstående liste.

OBS! Dette er vejledende udfra de oplysninger, Forfattercentrum har givet mig. Der kan være ændringer, hvorfor I altid skal tjekke op med dem selv direkte.

Jeg har hørt fra tidligere kunde, at man skal have cvr nr. eller NemId klar, når man skal åbne Forfattercentrums skema. En anden kunde har fortalt, at de søgte flere måneder før fristen og fik også positivt svar allerede en måned efter.

Er I afhængig af økonomisk støtte i sådan en grad, at I blive nød til at aflyse, hvis I får afslag fra Forfattercentrum?

Jeg vil gerne fra start gøre jer opmærksom på mine afbestillingsregler, så I ikke føler jer snydt. Jeg skulle jo gerne forsat kunne få feedback på, at jeg har god service for bookere.

Derudover vil jeg også nævne, at jeg kun kan tage få foredragsbookinger, der er afhængig af denne støtte. Jeg bliver nød til at sikre mig indtægter, der kan dække mine udgifter hele året rundt. Lad mig vide, om I vil bruge denne støttemulighed i vores første kontakt. Hvis vi har lavet en særaftale, kan der kun aflyses ved force majeure. 

 

Scroll to Top