Mønsterbryderforedrag

Ane Stoltze Katborg, præst i Sulsted, anmelder mønsterbryderforedrag.

Tina Skov Løbner anmelder mønsterbryderforedrag, som denne gang var vinklet mod både seniorer og konfirmander.

Disse mønsterbryder foredrag henvender sig lige såvel til firmaer, personaleforeninger, menighedsråd, seniorklubber som til almene foreninger med flere. På denne side kan du læse mere om indholdet af de forskellige typer af foredrag om at være mønsterbryder. Jeg tilretter altid til det specifikke publikum.

Stænket mælkebøtte eller blomst i dug?

Hvordan rejser du dig op igen og igen, når du flere gange har prøvet, at livet slår dig ned? Mælkebøttebørn/udsatte vokser op og blomstrer, selvom omstændighederne overhovedet ikke var til det.

Jeg er opvokset med vold, druk, mobning og omsorgssvigt, jeg har levet med invaliderende gigt siden jeg var to år, hvor jeg blandt andet ikke har kunnet bøje mine ben. Jeg fik at vide som 27-årig, at jeg havde så mange livstruende AIDS-udbrud, at jeg ville blive medlem af klub 27 (at jeg ikke ville leve året ud) og gjorde mig klar til, at jeg skulle dø. Men her står jeg – eller, jeg sidder i min kørestol – som 45-årig med mand og børn og har skabt mig et liv og en hverdag i blomst. Det lå ellers ikke i kortene!

I mit foredrag vil jeg fortælle min historie. Måske kan det inspirere andre mælkebøttebørn eller fysisk svækkede, der lige nu hænger med hovedet, til at komme op igen. Og tro mig – det er aldrig for sent at rejse sig op.

Du kan læse beskrivelse af mit foredrag ‘Vejen til ‘Mælkebøttebarn i blomst’ her

Når du booker foredrag hos mig, får du en hel pakkeløsning med alt, hvad du skal bruge til reklame m.m.  Læs mere her

Foredrag for Menighedsråd

 

Hvordan bevarer man troen, når alt går én imod?

Hvordan påvirkes et lille barn i en hverdag med vold og druk? Hvordan finder man troen på en højere mening, på sig selv, på at alt bliver godt…?
Det handler om tro, styrke, sociale forhold,

alvorlig sygdom og om at finde sin egen styrke og blive mønsterbryder. Kom og find svarene sammen med Tina.


”… tusind tak for en fantastisk aften. Din skæbne gjorde et dybt indtryk på os alle, og det er svært at forstå, at du har kunnet genvinde balancen i livets storme. Du har bevist, at du har evnen til at få succes på trods af megen modgang. GODT GÅET! Alle, jeg har været i kontakt med både i aftes og i dag, har takket mig for, at jeg fik dig engageret til vores sogneaften. Så endnu en gang tusind tak, og god vind fremover”.

Jytte, Godthåb Menighedsråd


Læs flere anmeldelser og forslag til oplæg her:

Menighedsråd 

KLIK HER OG SE PRISER

Læs mere

Foredrag for Seniorklubber

 

Hvordan forbereder man sig på sin tiltagende svækkelse? 

Foredrag der giver kampgejst når livet gør knuder. Jeg fortæller, hvordan jeg er kommet igennem en lang række alvorlige diagnoser og en hård barndom.

Uanset éns fysiske formåen, gælder mange af de samme ting. Vi skal lære egenomsorg, finde vore styrker, respektere begrænsningerne, tage hånd om medicin, sociale udfordringer og samtidig finde styrke til den gode dialog med vores behandlere inden, at vi udvikler stress!?
Hvordan finder man styrken i kampen?


En mælkebøtte finder altid vej til solens stråler, og den stærke, seje personlighed. Tina Campbell er mælkebøttebarnet, der har lært at blomstre igennem dynger af asfalt higende efter sprækker af solens varme. Tina giver os i sit foredrag en gribende fortælling om sin barn- og ungdom præget af eget handicap, vold, druk, misbrug, alvorlig sygdom og svigt fra familie, venner, kærester og myndigheder. Med stort mod og ukuelighed kæmper hun sig gennem tilværelsen og alle dens forhindringer som en mælkebøtte. Imod alle odds kæmper hun med en utrolig livs- og lykkevilje, og hun overkommer, hvad intet menneske burde udsættes for.

Else Hansen, pensioneret skolelærer, Ældresagen


Læs flere anmeldelser og forslag til oplæg her:

Ældresagen og Seniorklubber

KLIK HER OG SE PRISER

Læs mere

Foredrag for foreninger

 

Fra skæv og angstfyldt eksistens til energifyldt  historie med spræl

Livet leves ikke altid så let. Tinas liv startede med fysiske og psykiske udfordringer hos både sig selv og hendes forældre. Det tog mange år for Tina at forstå, hvordan hun skulle gå fra invalid til individ.

Kom og hør om denne proces og få inspiration til dit eget liv, og til hvordan du hjælper andre på vej.


Tina M.-L. Campbell er en levende og vældig god formidler. Hun formår at bruge sin barske opvækst, sygdom og svigt både fra de nærmeste og fra det omgivende samfund, på en positiv og konstruktiv måde. Uden at lukke øjnene for hvad der er sket, uden at bagatellisere hendes oplevelser og uden et kæmpe behov for at bebrejde eller hævne sig. Tina er indbegrebet af næstekærlighed og hendes tro på det gode i andre mennesker lyser ud af hende. Hun er i stand til fortælle hendes historie meget nærværende og personligt, men formår samtidig at se den ude fra og perspektivere forløbet. Jeg har været yderst tilfredse med samarbejdet med Tina og kan kun på det varmeste anbefale hendes foredrag. Hendes bog og foredrag vil virkelig være en gevinst for alle at stifte bekendtskab med især for studerende og personale inden for sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige områder.

Maybrit Mosgaard Mygind, Koordinator, Lille Skole for Voksne


Ida Filskov har anmeldt Mælkebøttebarn i blomst – 5 stjerner

I Randers var vi alle totalt opslugt hele foredraget igennem. Det var både svært at høre, men samtidig utroligt dejlig. Man KAN altså komme igennem alt det svære og komme ud på den anden side som et varmt og givende menneske.

Det var en FIN oplevelse. Jeg bemærkede, at alle (der kunne) sad helt ude på kanten af stolen. Større gives ikke for en foredragsholder!
Vi vil bestemt anbefale i vore cirkler. Jeg skriver snarest noget på vores fælles forum i Red Barnet, men vi vil også bruge mund-til-mund og FB.


Læs flere anmeldelser og forslag til oplæg her:

 Foreninger

KLIK HER OG SE PRISER

Læs mere

Anmeldelser

Anmeldelse af foredrag for menighedsråd

Videoanmelder: Finn Jensen, Støvring Sognegård og Y’s Men’s Club

Anmeldelse af seniorforedrag

Videoanmelder: Wini Lindrup Jensen, Underviser i babysvømning og vandaerobic i svømmeland

Sammendrag af mit foredrag på Aalborg Teater

Sammendrag af mit foredrag på Aalborg Teater, lavet af instruktør Pia Mourier

Book foredrag her 

eller på telefon

28405688

Køb min bog 'Mælkebøttebarn i blomst'

Bogen er en stærk fortælling om min barndom, opvækst og ungdom, som var præget af vold, handicap, misbrug og ikke mindst livstruende sygdom . Læs hvordan jeg gik fra udsat til succesfuld iværksætter.

KØB BOGEN HER

Få mailfif til den gode dialog med udsatte her