… altså når det kommer til dine kompetencer?
Det undrer mig tit, at så mange mennesker har svært ved at se deres egne kompetencer. For uden et fyldestgørende billede af, hvor meget du egentlig kan byde på, ved du jo ikke, hvordan du skal sælge dig selv i en jobsituation.
Eksempelvis havde jeg engang en potentiel medarbejder til jobsamtale som handicaphjælper. Hun var en suveræn kandidat. Hun var tidligere hjemmeværnskvinde, så hun havde erfaring med tunge løft, personlig kontakt og pressede situationer. Det var blandt andet det, der faldt mig i øjnene, da jeg læste hendes CV.
Men jeg skulle nærmest hive snakken om kompetencer ud af hende. Selvom hun helt åbenlyst opfyldte rigtig mange af mine drømmeønsker for en god handicaphjælper, kunne hun ikke selv se det. Fx spurgte jeg hende: ”Hvad vejer sådan en oppakning i Hjemmeværnet?”. Den vejede godt og vel 20 kg. Det tungeste løft her på matriklen er på ca. 5 kg, nemlig min manuelle kørestol (og endda i børnemodel). Hun kunne derfor sagtens klare løfteopgaverne. Om end de ville foregå i en helt anden situation, end hun var vant til.
Samtalen fik mig til at tænke: Hvorfor er det, at vi har så svært ved at få øje på vores egne kompetencer, selv når de er lige for øjnene af os?
Jeg møder ofte folk, der ikke føler, at de kan noget. De føler ikke, at de har noget, som de kan bidrage med på en arbejdsplads. Måske har de prøvet at søge jobs, men har aldrig fået svar. Måske har de et arbejde, men føler sig ikke værdsat. Måske har de netop fundet ud af, at de har en diagnose eller en skavank, som de endnu ikke kender, men kan kun se, at det giver problemer. Jeg har mødt så mange, der ikke kendte deres egne kompetencer, og det er ærgerligt. Alle har nogle kompetencer, der kan komme i spil. Alle har noget at byde på.
Du kan også booke en fysisk eller online samtale med mig, hvis du har brug for hjælp.
Med online kurser fra Campbell.dk Skolen fremmer du sundhed og trivsel. Du vil mærke øget arbejdsglæde, overskud i hverdagen samt mere balance i livet. Kurserne er nemme, enkelte og hurtige at tilgå for enhver medarbejder. Lad os hjælpe hinanden til at finde arbejdsglæden!
Har du allerede nu lyst til at arbejde videre med dette emne, kan du straks komme i gang med mine Online Arbejdslystkurser
”En nem og overskuelig hjemmeside (Campbell.dk Skolen/red.), hvor man hurtigt lærer at orientere sig og gå fra det ene relevante kursus til det næste. Med mit udgangspunkt i arbejdslyst ser jeg stor værdi i, at man kan få konkrete og let anvendelige redskaber. De kan være med til at forebygge stress og skabe en organisation, hvor man arbejder bedre sammen og arbejder mere effektivt. Man kan her arbejde med tingene i det øjeblik, hvor behovet opstår. Det giver en ekstra tryghed”.
Mads Halvorsen – Partner og Udviklingskonsulent i Hoffensetz & Halvorsen