Det usagte er sommetider det, der siger mest. Tips til den svære samtale.

 
Du kender nok godt selv den usikkerhed, du oplever, når noget forties. Jeg kunne også have kaldt den for den ubehagelige samtale. Den er der ikke megen arbejdslyst over. For det er sådan det føles, når man skal have en alvorlig snak med en medarbejder. Mange arbejdspladser har klare retningslinjer for, hvordan man bedst og hurtigst sætter ind. Al erfaring viser, at den tidlige indsats er vigtig.
Hvis du selv står for at lave retningslinjerne, føler du dig måske mere usikker og på bar bund. Du trives måske ikke rigtig i flere dage. Men pas på med at udsætte samtalen. Dine ansatte mærker, hvis du tilbageholder informationer. Du har sikker gode grunde som, at du er utryg ved situationen og/eller du vil beskytte dem. 
Din tavshed virker bare modsat. Det gør utryg ikke at vide besked.
Synes du, det er svært at opretholde den gode dialog, når et tungt emne skal op?
 
Lad os antage, at du skal have en svær samtale med en ansat, der virker stresset. Medarbejderen tager ikke selv initiativ til samtalen. Du vil gerne hjælpe, men ved ikke, hvordan du skal gribe det an, så medarbejderen ikke føler, du går for tæt på. 
 
Tips til den svære samtale:
 
 
💡 Hav øjenkontakt og et venligt smil
💡 Start med at sige noget positivt om den ansatte. 
💡 Tal stille og roligt samt tydeligt, så den ansatte er med på, hvad du vil tale om. Bevar roen i både stemme og krop, så den ansatte føler tryghed, selvom han/hun måske bliver frustreret undervejs.
💡 Tal fra dit eget udgangspunkt: “Jeg oplever, du virker stresset. Kan jeg gøre noget for at hjælpe dig”. Klare beskeder opleves positivt, når de er sagt i roligt leje. Undgå vendinger som: ” Du er stresset og forhastet. Du løser ikke opgaverne ordenligt”. 
💡 Brug ansattes egne ord, når du samler op på, hvad du mener, han/hun har sagt. Så føler den ansatte sig hørt, og I får en bedre dialog
💡 Afrund samtalen med klare aftaler om, hvad der nu skal ske. Hvad skal du gøre? Hvad skal den ansatte have gjort og til hvornår. Husk på, at du har overblikket, hvorimod den ansatte sikkert har en masse følelser der kommer til at fylde mere end jeres aftale.
💡 Drøft forløbet med en kollega eller ven. Husk blot din tavshedspligt. Skriv gerne med, hvad der gik godt og mindre godt. På den måde passer du også bedre på dig selv og forbereder dig på næste svære samtale.
Udover hvad du kan gøre if. den svære samtale, kan I også alle italesætte stress. Jeg har her ark med flere gode råd til, hvad I hver især kan gøre:
Hjælp dine medarbejdere mod stressRåd mod stress på arbejdetRåd mod stress i din hverdag

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *