fbpx

De kalder mig ukuelig optimist

Print Friendly, PDF & Email

50 år og halvvejs igennem tilstanden kaldet livet? Pssstt ... det er ingen alder

Langt de fleste mennesker har udset sig én helt bestemt dato hvert år, som de ser ekstra meget frem til. De sætter en tyk streg i kalenderen under, hvor man venter i ren ængstelse for at blive fejret af ens medmennesker. Hvis du ikke allerede har gættet det, er der selvfølgelig tale om den dag hvert år, der markerer overgangen fra et bestemt tal på ens fødselsattest til det næste. Nemlig ens fødselsdag!

På mange måder tvinger denne dag os til at standse op kortvarigt. Her ved det biologiske faktum, at man er blevet et år ældre. Det gør, at man føler sig nødsaget til at granske ens fortid, fremtid og sidst men ikke mindst ens nutid. Selv om der på mange måder normalvis er tale om en lykkelig omstændighed, påtvinger det os til at tænke over, om man har nået det man ville, eller det man i hvert fald på et tidspunkt havde forestillet sig, at tilværelsen skulle byde på: Har man et lykkeligt liv? Hvad tænker og synes andre mennesker om en? Kan man iagttage ens liv oppefra og ned og med rank og ret ryg fortælle sig selv i spejlet, at man lever et vellykket og lykkeligt liv?

Den 29. maj i år fylder jeg 50 år.

Det stod på ingen måde tegnet i solen, månen eller sågar stjernerne, at jeg skulle ende op med succes indenfor noget som felt. For at nævne et par – for mig ganske vilde bedrifter kan nævnes: bl.a. selvstændig virksomhed, foredragsholder og forfatter. Jeg er udkommet med min 12. bog ”Find Arbejdsglæden” der blev publiceret 17. august 2021 – med yderst positive anmeldelser samt en prestigefyldt anmærkning af at opnå en positiv lektørudtalelse.

Nu har jeg så kastet mig over online forløb for folk (på vej) i fleksjob. Det giver helt vildt god mening med min baggrund som karrierevejleder, arbejdsleder og min tid, hvor jeg selv var i fleksjob. Både for mig selv men bestemt også for mine kunder er min vej blevet mere autentisk, kan du sige.

Men det allerstørste på mit curriculum er uden tvivl mit moderskab.

Ja, jeg ved godt, at det er en total kliche. Men jeg elsker bare mere end noget andet det helt rolige og nærværende. Så det at være mor til to børn der hviler nok i sig selv til at gå imod strømmen i forhold til det, der forventes af dem og alligevel står selvsikkert, glade og empatisk betyder alverden for mig. Jeg håber, at alle forældre kan dele den stolthed over deres børn. Derudover er jeg også den dybt taknemmelige bonusmor til min mands store datter fra et tidligere ægteskab. Min største bedrift har til dato været at vinde hendes hjerte! Det man skal kæmpe for og ender med at lykkes godt med bliver altid det, der fylder een med allerstørst ydmyghed.   

Blot det at finde en skøn partner, der er støttende, ædruelig, ærlig og ikke voldelig føltes i min ungdom som noget nær det umulige for mig med min baggrund. Hvordan skulle jeg kunne tillade mig at forlange alt det af en mand? Jeg lærte om ligeværd og samhørighed i den rolige form for kærlighed, min egen skotte insisterende viste mig og lader mig mærke i en konstanthed, jeg aldrig havde turde drømme om. 

De kalder mig ukuelig optimist

Med de kort på hånden som jeg var blevet givet fra starten af i mit liv, så ville det allermest sandsynlige udfald ganske givet have været et helt andet, end det liv jeg er endt op med i dag. Jeg blev født ind i en dysfunktionel familie, hvor min far havde en psykisk sygdom og min mor led af et fysisk handicap. Jeg selv led fra mine tidligste år af børnegigt, og måtte sidenhen gå igennem flere operationer for at kunne leve bedre og mere smertefrit med det.

Paradoksalt nok var det hele lige ved at ende, netop som jeg ellers endelig havde fundet min vej i livet. Jeg skulle igennem endnu en prøvelse ved at være terminalpatient – med alle de pinsler og rædsler sådan et forløb kan føre med sig. Men ingen af disse prøvelser ændrede ved min tro på, at det her kunne simpelthen ikke være endestationen. Det ville bare ikke være logisk. Det gav ikke den mening, som jeg ellers altid har troet på.

Det har faktisk kun har gjort mig stærkere og mere robust til at takle livets bullshit, der har potentialet og muligheden for at slå selv den bedste ud af kurs. Denne tillærte og skærpede evne til at løse problemstillinger og tage livet en dag ad gangen, har sidenhen kommet mig tusindfold tilbage i både mit privat- men også arbejdsliv. Det tror jeg, mange kan genkende fra deres liv, der har været ad snoede veje. 

Det at hjælpe andre giver en umådelig mængde livsenergi tilbage

De hårdtvundne erfaringer jeg har gjort mig gennem mit liv, har jeg sidenhen kunnet kanalisere ud i mit professionelle virke som karrierevejleder og foredragsholder, hvor min personlige fortælling i den grad har kunnet få lov at skinne. Ikke noget med at gå at skjule mig selv eller bogstaveligt liste mig langs husmurene mere. I min egen virksomhed Campbell.dk står jeg på de store scener eller tilbyder rolig karrierevejledning til folk der står på et vadested i deres karriere eller arbejdsliv. Typisk tilbyder jeg hjælp til folk, der gerne vil foretage et karriereskifte, eller personer der forsøger at finde hoved og hale i hvordan man kommer i fleksjob.

Jeg er kendt for at give et kærligt men konstruktivt los bagi. Hvis livet har lært mig én ting, så er det, at livet er for kort til at pakke ting ind. Jeg går efter resultater og lader mig ikke længere nøjes. Det er kun én ting bedre end selv at lykkes; det er den lille andel, man kan have i, at et andet menneske lykkes.

Derfor er jeg også superstolt, når mine seje kunder melder tilbage, at mit mikroskub har givet dem deres drømmefleksjob. Alle fortjener et godt arbejdsliv. Der er plads til os alle i livet og på arbejdspladserne. En gang imellem skal man bare ad snorede veje for at se det. Andre gange skal man have et kærligt men måske også konkret eller konstruktivt skub bagi for selv at skabe sig sin plads. Indtag din plads! Du kan godt!

Når hele ens livssituation kan ordnes på blot én times tid

Indimellem skal jeg kunne mestre den ædle kunstart at skære ind til benet – og ikke lægge fingrene imellem, når folks personlige problemstillinger skal tages op med roden og rystes, sådan man kan se fremad i tilværelsen og komme videre på en konstruktiv måde. Det at miste sit arbejde er for langt de flest en stor livsomvæltning, da man nærmest fra den ene dag til den næste, skal finde ud af hvem og hvad man selv er, og den helt lavpraktiske omstændighed: Hvad man skal bruge sin tid på? For andre handler det om, at de slet ikke kan se hvor de passer ind. Hvordan skal de opnå følelse af værdi, fællesskab og tryghed ved at vide, at de selv kan tjene til dagen og vejen. Har man følelsen af værdiløshed og ensomhed, er man bare ikke den bedste version af sig selv overfor en selv eller overfor sin familie. Der var jeg engang. Det var dengang, hvor jeg betragtede mig selv som invalid i stedet for individ. Der er jeg ikke længere. Der skulle gå over 40 år, før jeg forstod.

NU er jeg klar til min store dag

Nu forstår jeg. Jeg forstår, hvad jeg skal. Jeg skal hjælpe andre på den samme rejse, som bragte mig til et liv med mere, end jeg engang turde drømme om for mig selv. Dét er et ret fedt sted, hvor jeg håber, jeg vil møde dig?!

Denne her fødselsdag er jo bare på alle måder værd at fejre. Når man runder de skarpe sving her i livet, så giver det anledning til at stoppe op kortvarigt og overveje, om man har opnået det man ville, om man har levet det liv man forestillede sig, og om man egentlig er lykkelig for det man er endt op med. For mig er svaret i den grad “ja” på samtlige af spørgsmålene. Og det er jo egentlig ikke så skidt endda?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen