Er du bekymret for eet af børnene på din folkeskole?

Det er essentielt for et barn, at du følger op på den bekymring. Oftest vil barnet ikke selv komme til dig. Så du skal vide, hvordan du gør.

Her er nogle gode råd, der måske kan hjælpe dig – og ikke mindst barnet:

• Giv barnet en tryg base hos dig. Sig at du er klar til at tale i fortroligt rum, når han/hun er

• Vær direkte i dine spørgsmål. Giv barnet nogle valgmuligheder, hvis han/hun ikke selv kan finde ordene.

• Fortæl barnet om Børnerettigheder i alderssvarende niveau

• Vær yderst opmærksom på, at barnet ikke føler sig illoyal overfor sine forældre, og derfor ikke tør sige mere

• Hold øje med barnets signaler og spørg med empati ind til det. Ros barnet for det, han/hun gør godt

• Giv barnet en krammebamse til støtte, indtil han/hun finder mod til at fortælle mere

• Fortæl barnet at andre børn (også) har en forældre der drikker eller udøver vold. Fortæl evt. om de forskellige former for vold.

• Forklar at ingen former for vold er tilladt – der er lavet lov om, at voksne skal beskytte børn mod det

• Hjælp barnet ud af samtalen, så det føles trygt at vende tilbage til dig, når barnet er klar

• Lad være med at dømme forældrene

Syv ud af 11 svarer, at de gerne ville en voksen havde spurgt, hvordan de har det og/eller viste, de gerne ville lave noget med mælkebøttebarnet/det udsatte barn fra en dysfunktionel familie! (iflg. meningsmåling fra gruppen ’ Mælkebøttebarn i blomst – lukket forum til udveksling’)

Du kan hjælpe børn til at åbne sig ved at give dem en mulighed for at spejle sig i en andens personlig fortælling om vold i barndommen. Det kan du ex gøre ved at invitere mig til at holde aldersopdelt foredrag på din skole. Når jeg indlevende fortæller, hvordan vold forfulgte mig igennem hele livet, forstår de, hvor vigtigt der er at få sagt fra. Dernæst giver jeg dem redskaber til at håndtere hverdagen med vold, mod til at sige fra og jer voksne får indblik i, hvordan I kan hjælpe de børn videre, der efter mit foredrag står i kø for at fortælle.

Brug for at læse mere? Se Foredrag for skoler

Mange hilsner Tina M.-L. Campbell – Livsglæde på trods – redskab til at blomstre mod alle odds

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *