Vi havde ikke blot fået en oplevelse, men i langt højere grad en indsigt i samfundsforhold

Foredraget var først og fremmest en ærlig og barsk livsfortælling. Tina formåede at holde skolens elevers opmærksomhed fanget i over 1,5 time. Den rå ærlighed krydret med fortællinger om hendes barske opvækst var på intet tidspunkt for tårepersende, men blev med en stor faglig indsigt sat i relation til det omgivende samfund.

Foredraget er historien om en kvinde, Tina selv, som er kommet ud på den anden side af en hård opvækst. En opvækst præget af meget alkohol fra faderens side, en mor der ikke viste følelser overfor Tina samt det, at vokse op med gigt. Kampen for at komme ud på den anden side blev ærligt skildret som en kamp, der har haft sine omkostninger.

Efter foredraget var spørgelysten stor blandt eleverne, som tydeligt var berørte. Vi havde ikke blot fået en oplevelse, men i langt højere grad en indsigt i samfundsforhold og familieforhold, en socialfaglig beskrivelse af, hvordan et barn oplever en barsk opvækst og redskaber til, at kæmpe sig ud af en svær situation.

Jeg kan varmt anbefale foredraget til efterskoler, højskoler og uddannelsessteder, som gerne vil sætte menneskelige relationer til debat.

D 1.juni 2016 holdt Tina M. Campbell foredrag ved en fællestime på Egmont Højskolen. Skolens 200 elever samt gæster udefra deltog i foredraget.

Michael Pedersen - Højskolelærer på Egmont Højskolen
Højskolelærer på Egmont Højskolen
Scroll to Top