fbpx

Alle fortjener et godt arbejdsliv

Print Friendly, PDF & Email

Udgangspunktet i Tina M.-L. Campbells fine selvhjælpsbog er, at alle fortjener et godt arbejdsliv. Denne konstatering gælder også for mennesker, der ikke kan udfylde et normalt job 100 pct., ligesom Tina selv. Hun bruger stærkt overbevisende sit eget liv som bedste eksempel på, at man sagtens kan have spændende jobs og udfylde væsentlige tillidserhverv på trods af betragtelige fysiske handicaps – og endda være en stor gevinst for arbejdspladsen.

I bogen opstilles en række gode argumenter for, hvorfor man skal undgå at indtræde i en offerrolle samt en lang række øvelser, der eksempelvis kan illustrere, hvordan man agerer proaktivt fremfor reaktivt.

Der er måske ikke så meget nyt i forhold til tidligere skrevne bøger om proaktivitet og positiv psykologi i diverse ledelses- og selvhjælpsbøger, men at det i Tinas bog også gøres gældende for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet er en stor kvalitet. 

Og så kan jeg særligt godt lide det sidste kapitel, der er møntet på os ledere og beskriver kvaliteterne ved at have en arbejdsplads præget af mangfoldighed – det kan vi ikke blive mindet om ofte nok. Tak for en fin læseoplevelse!

Christian Roslev - kommunaldirektør i Aalborg Kommune
Kommunaldirektør i Aalborg Kommune
7. december 2020

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *