fbpx

En anderledes og interessant selvhjælpsbog om at finde arbejds- eller livsglæde

Print Friendly, PDF & Email

Helt overordnet er det en bog, som giver vejledning i at finde sin indre glæde, ændre sine tanker og handlinger. Forfatteren har valgt at have fokus på arbejdsglæde, men bogen er så fuld af øvelser og historier som kan bruges i mange situationer, hvor der er behov eller ønske om forandring. Hvis læseren skal have glæde af bogen, er det dog væsentligt at læseren har et reelt ønske om, at der skal ske en forandring. For bogen er ikke en quick fix-guide til at finde sin arbejdsglæde, men kræver at man arbejder for at finde glæden.

Bogen er bygget op i overskuelige kapitler, og kan læses i sin helhed fra første til sidste side, men jeg synes sagtens man kan læse de kapitler der er mest relevante for den situation læseren står i. Det er en stor styrke for en bog af denne art.

Det anderledes for denne bog er at den også er fuld af små historier fra forfatterens liv, som langt fra har været en dans på roser. De små historier hvor forfatteren lukker os som læsere ind i et meget privat rum, er med til at give håb og kan sagtens bruges til at spejle sig i, hvis tilværelsen opleves lidt grå og trist. Forfatterens hovedbudskab er at en hver forandring starter hos os selv.

Bogen er let læselig med tilpas afgrænsede kapitler.

Jeg vil anbefale bogen til alle, som ønsker en reel forandring, hvad enten det gælder i arbejdslivet, vejen til et arbejdsliv, eller det at få privatliv og arbejde til at gå op i en højere enhed. Men bogen kan også læses hvis man blot ønsker at blive husket på at vores livsglæde i høj grad afhænger af måden vi tænker om os selv og vores omgivelser.

Lene Romer Halby - Projektleder i Socialøkonomisk virksomhed
Projektleder i Socialøkonomisk virksomhed
1. november 2020

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *