Om Tina
Min mission er at lære dig at skabe motivation på selv de sværeste dage
Så du går fra at tænke ”Øv også, så blev det mandag igen” til ”Hvordan kan jeg bringe nydelse og glæde ind i dagen i dag?”.
Mange mennesker slæber sig rundt i hverdagens trummerum uden at stille spørgsmålstegn ved, hvordan de kan gøre den bedre. Eller også har de ikke overskud til det.
Kender du det?
Det gør jeg. For jeg har selv været der (ad flere omgange med bl.a. stress). Og det rammer lige lukt i mit hjerte, når så mange i dag føler sig udbrændte. Stressede. Demotiverede. Angste. Eller bare mellemfornøjede eller utilfredse med deres liv.
Det vil jeg lave om på.
Derfor har jeg lavet en række foredrag, online kurser og e-bøger, hvor jeg viser dig trin-for-trin, hvordan du får prioriteret din glæde, dit overskud og din nydelse.
Mit materiale hjælper dig til en hverdag, hvor du:
- Vågner veludhvilet og glad hver morgen
- Skaber overskud til dig selv og dine kære
- Finder ind til det, der virkelig betyder noget i dit liv – og prioriterer det
- Kommer lettere igennem dine livskriser, fordi du står solidt
- Oplever større mening og taknemmelighed i livet
Kort sagt hjælper jeg dig til at få sommerfugle i maven over dit eget liv, ligesom jeg selv har oplevet det, efter jeg begyndte at tage hånd om mig selv og mit velvære.


Sådan hjælper jeg dig til mere motivation i hverdagen
Hvis du lige nu sidder og tænker: ”Jamen Tina, det lyder alt sammen meget fint. Men HVORDAN finder jeg hen til sommerfuglene i maven?”
Så er mit svar til dig: Det kræver en indsats af DIG. Men jeg skal nok holde din hånd et langt stykke ad vejen.
Først og fremmest handler udviklinger i dit liv om at erkende, at du gerne vil arbejde med det. Have mere nydelse ud af det. Blive gladere. Sænke stressen. Du kan helt selv vælge dit specifikke mål. Det handler blot om at beslutte for dig selv, at processen starter nu.
Kernen i alt mit materiale – hvad enten det er foredrag, online kurser eller e-bøger – er bygget op omkring samme koncept, som jeg kalder Rejs Dig. Konceptet går i al sin enkelthed ud på at:
- Lære dig at blive bevidst om det, der fylder i dit liv (på godt og ondt).
- Lokalisere dine uhensigtsmæssige handlingsmønstre, som stopper dig fra at opnå alt det gode.
- Finde ind til det, du gerne vil give mere plads i dit liv, så du kan få mere af det.
Det handler ikke om at skubbe problemerne ind under gulvtæppet eller fortrænge dem. På ingen måde. Men det handler om at reagere på både de gode og dårlige ting, så du kan påvirke dit liv i en mere positiv retning. Og samtidig tager du fat om de negative ting på en kærlig måde. Hele processen er en balance, som mine øvelser og redskaber hjælper dig med at finde.
Vil du også finde balancen i dit liv?
Det hele startede dengang...
Mit materiale har jeg udviklet på siden 2013, og det bygger på mine mere end 20 års erfaring som arbejdsleder og coach. Men i virkeligheden har jeg faktisk altid interesseret mig for, hvad der motiverer mennesker, og hvordan vi lærer at holde fast i motivationen, så vi ikke falder tilbage i dårlige vaner.
Selv er jeg vokset op i et hjem med meget dårlig adfærd og ikke specielt meget motivation. Efter en barndom med misbrug, vold og invaliderende sygdom blev jeg sågar ramt af livstruende AIDS, jeg fik gentagne omgange med stress, og mit motivationsniveau var rent ud sagt tæt på nulpunktet.
Men så tog jeg en beslutning. Jeg ville ikke lade min fortid og mine begrænsninger stoppe mig. Jeg tog skeen i den anden hånd og begyndte at arbejde med mig selv. Og det kan du også gøre uanset din livssituation.


“Campbell.dk Skolen giver konkrete og letanvendelige redskaber, der kan være med til at forebygge stress og skabe en organisation, hvor man arbejder bedre sammen og arbejder mere effektivt”.
-Mødeleder – Arbejdslystanalyser


FN Verdensmål – betydning for mig


"Prøvliåhørhær...
- Tina M.-L. Campbell
Vil du være Årets HR-medarbejder eller Den Mest Omsorgsfulde Leder? Hvad ville det betyde for medarbejderne, hvis I kunne tilbyde dem omsorgsfuld hjælp til deres frustrerende og hårde livskriser? Jeg hjælper dig med at hjælpe jeres medarbejdere, så det giver fællesskabsfølelse i øjenhøjde!
Lyder det ikke helt tovligt'?
Jamen, så’e u’ på mine sider og læse, hvad andre har fået ud af mine redskaber" ;-)
Fik vi hilst ordenligt på hinanden?
Jeg hedder Tina M.-L. Campbell, og jeg hjælper både privatpersoner og virksomheder med at skabe mere motivation i deres hverdag. Igennem foredrag og online kurser giver jeg et uundværligt indblik i de vaner og tankemønstre, du er nødt til at bryde, for at du kan sætte dig selv og din motivation på dagsordenen.
Min kundeliste strækker sig fra sygeplejersker til folkeskoleelever. Fælles for dem er, at de har lyst til at lære mere om, hvordan de kan få mere overskud og glæde i deres hverdag. Og hvem har ikke lyst til det?
Hele ideen til Campbell.dk startede med, at jeg selv begyndte at lægge to og to sammen i forhold til mit eget arbejdsliv. Jeg var karrierecoach på Aalborg Universitet, og kombineret med mine mere end 20 års erfaring som arbejdsleder gav det mig gode forudsætninger for at teste konkrete redskaber af på mig selv. Og de hjalp noget så eftertrykkeligt!
Hvis du har hørt om mig før, er det derfor meget muligt, at du kender mig som ”Tina – hende med redskaberne!” For det er mit største ønske at hjælpe dig med at finde ind til kernen af, hvad der motiverer DIG – og det gør jeg via redskaber, som du kan tage i brug med det samme.
Kontakt
Er du nysgerrig på, hvordan jeg kan hjælpe dig med at genfinde motovationen i hverdagen - hvad enten det er i dit arbejde eller i dit familieliv?
Kan du komme i kontakt med mig ved at trykke herunder.


Vil du have redskaber til at skabe motivation i hverdagen?
Hvis du vil finde ind til det, der virkelig motiverer dig, er du nødt til at arbejde med dig selv.
I min webshop finder du redskaber, der kan hjælpe dig med netop det.


Flyt Fokus og Find Glæden
Find ud af, hvad der fylder for dig på godt og ondt. Det giver dig mulighed for at skabe ændringer, der giver dig større energi i hverdagen.


Adresse
Kontakt mig uforpligtende og hør mere eller vær velkommen til at kigge rundt på min side. Her finder du bl.a. en række anmeldelser af, hvad andre har fået ud af samarbejde med mig.
- +45 28405688
- tina@campbell.dk
- Syrenvej 46, DK-9310 Vodskov
Kontakt
Få glade medarbejdere – uden at investere alverden! Et medlemskab hos Campbell.dk Skolen øger arbejdsglæden hos dine medarbejdere. Få hands-on værktøjer til at håndtere travlhed, usikkerhed og ubalance mellem arbejdsliv og privatliv.