Det grundlæggende budskab i Find Arbejdsglæden er, at vi skal tage ansvar for vores eget liv og handle, hvis vi ikke har det godt. Som Tina M. L. Campbell så rigtigt skriver: ”Fortiden kan du ikke ændre, men fremtiden kan du påvirke”. Find Arbejdsglæden favner bredt og henvender sig til mennesker, der er i/ søger beskæftigelse, til ledere og mennesker, der gerne vil arbejde frivilligt.
Det vigtige budskab er, at der er plads til os alle, og at alle har noget at bidrage med. Bogen er let at læse og meget overskuelig bygget op, med en række redskaber som kan bruges til, at vi lærer os selv bedre at kende og dermed kan arbejde med de udfordringer som kan ligge i vejen for livs- (arbejds-) glæden.