Det er jeg slet ikke god til. Jeg burde virkelig have meget mere fokus på det. Sagen er den, at jeg har syv ansatte – i mit eget hjem – konstant! Uanset om jeg er syg, lige har født, mine børn har brug for mig, eller jeg vil diskutere med min mand eller slå en prut.

Jeg var for nogle uger siden til temadag om Psykisk Arbejdsmiljø for nogle af os, der har handicaphjælpere ansat. Det var virkelig en øjenåbner!

Iflg. loven skal vi sørge for vores ansattes ve og vel – mere end de skal sørge for os.

Det er jo en vild situation helt uden af proportioner. Ingen kan have fokus på andre hele døgnet rundt og hele ugen igennem. Men det forventer vi (af os selv?).

Oven i konstellationen er også den detalje, at vi jo alle så også har meget svære fysiske udfordringer. Det går ud over vores bevægeapparat, vores nattesøvn, vores ressourcer og vores psyke bliver voldsomt presset.

Vi skal ofte forholde os til svigtende helbred, deraf skuffelser og angst for fremtiden – og være rummelig arbejdsleder.

Hvad sidder du lige nu og tænker?

Jeg tænker selv; der er en grund til, at jeg har følt mig på overarbejde, da jeg;

·        tålmodigt skulle forklare en hjælper, hvordan jeg ville have en opgave gjort, mens jeg kastede op af smerte

·        skulle vente dagevis på at få flyttet en potteplante, fordi de første dage gik med hjælper, der ikke forstod opgaven

·        skulle tage imod en hjælper, der ville have udfyldt opsigelsespapirer her og nu, mens jeg havde min lille nyfødte på brystet, stadig indlagt fordi vi ikke viste, om vores baby ville overleve

·        på mit daværende arbejde bliver ringet op af en hjælpers mor, der skældte mig ud over, at hendes datter ikke kunne møde ind hos mig, som det passede hende

·        tudbrølende over min mors død i min mands arme skulle forklare hjælper, hvordan opvaskemaskinen fungerede

 Jo jo, jeg er helt med på de seks guldkorn for godt psykisk arbejdsmiljø, jeg skal opfylde for mine hjælpere;

1.      høj indflydelse

2.      højt niveau af mening

3.      god forudsigelighed

4.      god social støtte

5.      retfærdig belønning

6.      passende krav

Nej nej, jeg opfylder det ikke altid – så er jeg gået i selvledelsesmøde med mig selv. Hvem ellers med?

Jeg trækker mig tilbage, prioriterer og mediterer. Jeg giver hjælperne klare beskeder mundtligt men viser dem også sedlen over, hvordan jeg gerne vil have min dagligdag skal være og hvilke præcise opgaver, de dermed skal varetage og bestemt ikke varetage for mig.

Det er et livsvilkår, som er tidsspilde at ærgre sig over. Men derfor kan man jo stadig godt i sit stille sind ønske et godt psykisk arbejdsmiljø for sig selv også, ikk?

 Hvad gør du for det psykiske arbejdsmiljø for dig selv? For dine kollegaer?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *