Når systemet bryder sammen – hvem passer på os?
Når vi taler om krig eller kriser, ser mange for sig billeder af soldater i kamp, bygninger, der styrter sammen, og folk, der kæmper sig vej gennem murbrokker for at genopbygge landet.
Men lad os være ærlige: Det bliver ikke os.
Når krisen rammer, bliver vi hverken sendt i krig eller sat til at grave os vej gennem ruinerne. Toget kører videre uden os – bogstaveligt talt, hvis elevatoren til perronen ikke virker.
Men vi er her stadig – os med handicap, og vi skal stadig overleve. Problemet er, at de beredskabsplaner ikke er lavet til os.
Når vi taler om krig eller krisesituationer, er det let at forestille sig tanks på gaderne, missiler i luften og kaos i butikkerne. Men moderne krige ser ofte anderledes ud. Cyberkrig, energikriser, terrorangreb eller pandemier kan være lige så ødelæggende som bomber og geværer – og det stiller helt nye krav til vores beredskabsplaner. Måske endda mere nu, fordi de lammer samfundets infrastruktur og skaber usikkerhed på en helt ny måde.
For os med handicap er nogle krigstyper værre end andre. En cyberkrig, der lukker vores adgang til el, sundhedssystemet og vores kommunikationsmidler? Katastrofalt. En energikrise, hvor vi pludselig ikke har strøm til vores hjælpemidler? Lige så slemt. Men en klassisk krig med infanteri og kampvogne? Tja, hvis vi overlever de første bombardementer, så har vi vel en chance. Vi er trods alt ikke de første, der skal i militærtjeneste – og genopbygningen af landet vil nok også blive overladt til dem, der stadig har muskelkraft til at skovle murbrokker væk.
Men hvad nu hvis det en dag bliver dig?
Måske tænker du, at det her kun handler om “de andre”. At det ikke er relevant for dig.
Men virkeligheden er, at størstedelen af os på et tidspunkt i livet vil opleve sygdom eller nedsat funktionsevne. Om det er på grund af en ulykke, alderdom eller en kronisk sygdom, vil de fleste før eller siden opleve at have brug for tilgængelighed, hjælpemidler eller sundhedssystemet i en grad, de ikke tidligere havde forestillet sig.
Så spørgsmålet er ikke kun: Hvordan beskytter vi os selv?
Men også: Hvordan beskytter vi vores forældre, venner, kollegaer – og måske vores fremtidige selv?
Hvis vi ikke tager det her alvorligt nu, bliver det ikke kun mennesker med handicap og sygdom, der står uden plan B.
Når en krise rammer – og vi ikke er med i planen
Når myndighederne forbereder beredskabsplaner, fokuserer de ofte på “den gennemsnitlige borger”. Det betyder, at eksisterende beredskabsplaner ofte bliver for snævre og ikke dækker den mangfoldighed af behov, som findes i befolkningen – særligt ikke blandt os med handicap.
Vi med handicap er en eftertanke – hvis vi overhovedet tænkes med. Det har Danske Handicaporganisationer (DH) gentagne gange påpeget.
Det samme gælder herhjemme: Beskyttelsesrum har ingen pligt til at være tilgængelige for kørestolsbrugere, og der findes ingen specifik plan for, hvordan vi skal klare os i en krisesituation. Institut for Menneskerettigheder har kritiseret Danmark for ikke at have implementeret Handicapkonventionen fuldt ud, og det betyder i praksis, at vores behov ikke tænkes ind i nødsituationer.
Det betyder, at hvis du en dag brækker benet, får en hjerneblødning, eller bliver ældre med et dårligt knæ, så bliver du også en af dem, systemet ikke har plads til.
Hvem tager sig af dine forældre, hvis de bliver afhængige af en rollator? Hvor kan din ven, der er kommet sig efter en ulykke, søge tilflugt? Hvordan kommer din mor ned fra 5. sal uden elevator, hvis strømmen går?
Hvordan forbereder vi os – sammen?
Vi med handicap er vant til at tænke kreativt. Vi har altid måttet finde vores egne løsninger – især når beredskabsplaner ikke tager højde for vores virkelighed. Lad os være ærlige: Vi er ikke overraskede over, at vi ikke er tænkt ind, når der laves beredskabsplaner. Vi er vant til at skulle finde vores egne løsninger. Men vi har en fordel. Vi er erfarne navigatører i et besværligt system. Vi har prøvet at vente på hjælp i måneder, vi ved, hvordan man skaffer ressourcer, vi ved, hvordan man overlever. Nu er det tid til at bruge den styrke. Det er den bedste måde at sikre, at vi kommer igennem den næste krise – sammen.
Kilder:
Danske Handicaporganisationers arbejde med inklusion i nødsituationer: handicap.dk
Institut for Menneskerettigheders kritik af Danmarks manglende implementering af Handicapkonventionen: k-news.dk
Af Tina M.-L. Campbell, forfatter
Sådan kan du forberede dig på en krise
1. Sikre medicin og hjælpemidler
• Hav et ekstra lager af livsnødvendig medicin.
• Hvis du bruger specialhjælpemidler, så undersøg, om du kan få en backup.
• Bruges batteridrevne hjælpemidler? Sørg for ekstra batterier, generator, solcelleopladere, powerbank eller anden manuel løsning, hvis muligt.
2. Hav styr på fysisk sundhedsinformation
• Skriv en oversigt over dine sygdomme, tidligere operationer, allergier og medicin inkl. dosering.
• Notér kontaktoplysninger til din læge og specialister samt nødnumre til pårørende eller hjælpere.
• Print dokumentet ud, plast det evt. ind, og opbevar det et centralt sted – gerne også i din taske.
3. Planlæg din mobilitet
• Hvordan kommer du ud af dit hjem, hvis strømmen går?
• Hvis du bor i en bygning med elevator, hvad er din plan B?
• Aftal med familie, venner eller naboer, hvem der kan hjælpe dig i en nødsituation.
4. Forbered dig på at få hjælpemidler repareret
• Find firmaer, der kan reparere dine hjælpemidler.
• Hav en nød-reparationspakke med de mest nødvendige reservedele.
5. Opbyg et netværk
• Find andre i samme situation, og lav gensidige aftaler om hjælp.
• Brug sociale medier eller lokale netværk til at sikre, at ingen står alene i en krisesituation.
6. Lær af tidligere kriser
• Under pandemien lærte vi, at vi ikke altid kan regne med sundhedssystemet. Brug den erfaring nu.
• Tænk flere skridt frem – sikr dine ressourcer, før du står uden.
• Vær forberedt på at skulle klare dig selv i længere tid, end du regner med.
7. Forbered dig som alle andre borgere
• Mad, vand etc.
• Hygiejneartikler – inkl. særlige behov som stomiposer eller katetre og mundhygiejne.
• Førstehjælpskasse kan være særlig vigtig for dig som kronikker.
Og nå ja – måske vigtigst af alt: Træk en livline. Spørg én med handicap.
Vi er måske ikke dem, samfundet havde i tankerne, da der blev lavet beredskabsplaner.
Vi står ikke først i køen til krigsberedskabet, og vi bliver næppe spurgt, hvordan man evakuerer med rollator, respirator og servicehund.
Men vi ved noget andet.
Vi ved, hvordan man overlever uden strøm, uden system og uden at blive taget med i regnestykket.
Vi har haft liv i kaos længe før det blev moderne – og vi har stadig humor nok til at finde smutveje, når døren er lukket.
Så hvis alt går galt, og verden brænder på…
Så bare rolig.
Vi er her stadig.
Vi er ikke med i planen – men vi har en plan.
Og vi deler gerne.
Vidste du fx, at Danske Handicaporganisationer har samlet inspiration til at arbejde med tilgængelighed i din kommune?
Du kan starte lige her:
https://handicap.dk/lokalafdelinger/inspiration-til-politisk-arbejde/tilgaengelighed-0
Find Arbejdsglæden
Er arbejdsglæden forsvundet? Tina Campbell guider dig med varme, humor og konkrete redskaber til at genfinde motivationen og trivslen i arbejdslivet. Perfekt til dig, der vil tage ansvar for din energi – og måske inspirere andre til det samme.
📖 Køb e-bogen her: campbell.dk/vare/find-arbejdsglaeden-ebog
