fbpx

De skæve eksistenser på arbejdsmarkedet

Print Friendly, PDF & Email

Kære mor

Tillykke med din fødselsdag i går. 75 år ville du være blevet?!

Det er altså lidt mærkeligt. Det er altid underligt, som tiden går hurtigt. Måske er det endnu mere underligt i vores forhold. For tiden gik jo nærmest i stå flere gange for os to.

skæve

Fx da du ikke længere ville have kontakt med mig, fordi jeg fik børn.

Eller efter dit vrede brev, da jeg begyndte at udgive min første bog. Den bog som du ellers selv havde velsignet, inden jeg havde lyst til at udgive den.

Længe har tiden været gået i stå. Længe har situationen været svær imellem os.

Men jeg tænker så ofte på dig.

Hele dagen i går sendte jeg dig særlige tanker.

Du ville, som jeg, være blevet både opstemt og rørt over det morgenmøde, jeg var til. Hele morgenen stod i socialøkonomiens tegn. Det glædede mig så meget at høre alle de tiltag, erhvervslivet gør for at få skæve eksistenser som fx os to ind på arbejdsmarkedet.

Os to der ikke kun har vores skævheder men i den grad også interesse for rummelighed og næstekærlighed tilfælles.

Os to der igen og igen tilfældigvis engagerede os i det samme humanitære arbejde uvilkårligt af hinanden.

Os to der begge forstod, at pennen er stærkere end raske ben.

Os to der var klar til at rejse os, trods invalide ben.

Os to der grinende, sagde til hinanden: ukrudt forgår ikke så let.

Fotograf: Mette Sejersen Abildgaard‎

Jeg var til kaffemøde i går med endnu et mælkebøttebarn, der er startet som selvstændig.

Jeg skaber fællesskaber, netværker og får gode relationer. Vi bruger hinanden. Vi spejler os i hinanden. Vi støtter os til hinanden, når livet bliver svært.

Hvor ville jeg gerne, at vi to forstod at støtte os til hinanden.

Hvor ville jeg gerne, at du kunne se den forskel, jeg prøver at gøre. 

Hvor ville jeg gerne, at jeg kunne dele glæden over mine skriverier med dig.

Hvor ville jeg gerne, at du forstod den store kærlighed og loyalitet, jeg afsender mine ting i.

Hvor ville jeg gerne, at jeg kunne vise dig, jeg passer mine børn godt.

Hvor ville jeg gerne, at du kunne se, at min mand stadig er en god mand der hverken slår eller drikker. En mand fuld af rummelighed og næstekærlighed.

Det! Lige præcis det tænkte jeg, da jeg gik hjemad hånd i hånd med min Neil, mens solen gik ned.

Hvad kan jeg dog give dig tilbage til dit eftermæle?

Jeg kan i stor kærlighed og loyalitet her offentliggøre een af de mange skønne digte, du aldrig fik udgivet:

skæve gavl

Arbejdsløs

du går her på

                             gaden

som du så ofte

                            har gjort

i den senere tid

hvor lang tid

                          ved du ikke

det er ligesom ligemeget

du går her bare

har ikke andet at

                        give dig til

sidde på værtshus

                       hele tiden

er ikke sagen

løser ingen

                      problemer

du er arbejdsløs m/k

går her fordi

                    dine 4 vægge

derhjemme

føles som et fængsel

                   der lukker sig

om din sjæl

herude på gaden

  • til tider –

føler du et fængselsgitter

                     om dig

  • usynligt –

et arbejdsløs-stempel

                   skråt over ryggen

føler

forbipasserende

                  opfatter dig

netop sådan

de fine forstadsfruer

i lange støvler og pelse

                af lånte fjer

du kikker lidt vinduer

ser egentlig ikke hvad

                 der er bag

  • tør næsen i jernet –

luften er endnu lidt kold

ser en repræsentant

              skrå over gaden

til sin bil

ser han lidt hånligt over skulderen

            i retningen af dig?

forfanden mand  

             smil til ham

din fremtid og andres

              afhænger af ham

han har fingeren direkte på

             samfundets pulsåre

ved når det går

            op og ned

han – den velbjærgede –

vil altid tale

            de svages sag

forbedre deres kår

så hav tillid

           tillid til

at du får

           de rettigheder

du har krav på

eller ……………………

 
/Lone Kathrine, 1981

Fotograf: Johnny Sort

Scroll to Top