fbpx

Marianns ujævne vej til jobglæde

Print Friendly, PDF & Email

Her kommer en nærmere præsentation og fortælling fra min ansatte Mariann. Hun har nu selv fundet glæde i arbejdslivet og glæder sig til at hjælpe dig til det samme sammen med mig / Tina  

Marianns start på livet

“Man siger altid, at det, der ikke slår én ihjel, gør én stærkere. Måske er det min modgang i livet, som i dag har givet mig en vis portion mental styrke? I så fald er jeg i hvert tilfælde ikke kommet sovende til styrken. Det vil sige, at jeg ikke kan sige, at modgangen automatisk giver styrke. Man skal foretage nogle bevidste valg. Først skal du aktivt vælge, at du ikke vil lade modgangen gøre dig til et offer. Derefter vælger du at finde professionel hjælp til at rejse dig på trods af dine vilkår. 

Mine vilkår gjorde, at selv lægerne ikke vurderede, at jeg ville nå langt i livet med min sygdom. Jeg er født med Myxødem, som er en stofskiftelidelse, der medfører for lavt stofskifte. Jeg er stolt af, at jeg flere gange har trodset lægernes forventninger til mit liv. En af de forhindringer, som jeg har klaret, var at tage en lang videregående uddannelse. En anden forhindring var at tage én licens som Zumba instruktør i 2013. Med min motorik var der ikke mange, der havde set den komme. At dygtiggøre mig krævede dog hårdt arbejde. 

Marianns første skridt til et gladere arbejdsliv

Denne kronik skal ikke handle om Zumba. Dog har Zumba – sammen med kognitiv samtaleterapi – en så central indflydelse på, hvordan jeg har det med min psyke og min sygdom Myxødem i dag, at virkningen af Zumba på mig i det mindste bør nævnes. Denne fitness form har styrket min motorik, min koncentrationsevne, min evne til at holde flere bolde i luften end tidligere, mit selvværd og min selvtillid. Selvom Zumba har hjulpet meget, har hjælpen herfra ikke kunnet stå alene. Den kognitive terapi betyder også meget for mig. 

Min kognitive terapi startede i forbindelse med, at jeg blev ramt af stress. Min læge mente, at den muligvis var forårsaget af at jeg med Myxødem ikke kunne håndtere presset fra A-kasse samt Jobcentret om at skulle søge 2 stillinger om ugen. I den forbindelse blev der sat en afklaring i gang, hvorvidt at jeg kunne visiteret til fleksjob. Terapien hos psykologen blev også inddraget som en del af afklaringen, som jeg husker det. Jeg blev visiteret til fleksjob i 2011, så vidt jeg husker. 

Det første fleksjob startede en rutsjetur

Jeg fik mit første fleksjob efter den gamle ordning med 37 timer om ugen i 2012, og i starten gik det da også rigtig godt. Jeg følte i starten, at jeg havde glæde arbejdslivet. Mit selvværd og min selvtillid var dog stadig skrøbeligt, så jeg gik igen ned med stress. Da jeg kom ovenpå igen var fleksjob-ordningen lavet om. Jeg var blevet kontaktet af Traffilog Nordic, hvor jeg fik et fleksjob ca. 15 timer om ugen. Da der blev færre opgaver blev timeantallet dog nedjusteret. Jeg var dog glad for at være der, men selvom de også var glade for mig måtte de fyre mig pga. omstruktureringer. 

Det selvværd og den selvtillid, som terapien, Zumba og jobbet hos Traffilog Nordic havde givet mig, blev dog bevaret. Dog blev der slået et hak i selvtilliden efter jeg oplevede mobning fra en tidligere kollega på min næste arbejdsplads. Hun brød sig ikke om, at jeg var ansat til at varetage de opgaver, som hun før sad på; selvom hun ikke var uddannet. Hun var god til at indynde sig, så ledelsen opdagede ikke mobningen. I dette tilfælde kan man næsten sige, at fyringen på grund af Corona-betingede økonomiproblemer var befriende. 

Efter fyringen gik jeg stadig på med krum hals, hvad jobansøgninger angik. Jeg var stadig mentalt og rationelt bevidst, om at jeg har noget at tilbyde trods min sygdom og min modgang. Takket være min modgang, kan man faktisk sige, at jeg også var bevidst om, hvad jeg ønskede i et fleksjob. Det var min sagsbehandler og jobsøgning-mentor heldigvis begge med på. Vi havde alle den holdning, at I et ansættelsesforhold går ”give and take” også begge veje. 

Arbejdsglæden kom tilbage

Jeg skrev flittigt både uopfordrede og opfordrede ansøgninger; jeg søgte også af og til ved at henvende mig personligt på stedet i virksomheden samt ved at ringe til dem. Derudover delte jeg også jævnligt opslag på Facebook og LinkedIn – både på mine vægge og i grupper på de nævnte sociale medier. Det var også takket være sidstnævnte metode, at TraffiLog Nordic fandt mig. Pludselig gav metoden igen pote. Jeg blev en dag sidst i november kontaktet af Tina M.-L. Campbell, som er karriere coach. 

Jeg er nu så lykkelig og heldig at være i virksomhedspraktik hos hende. Jeg har været her siden 13. december 2021, og jeg føler mig struttende af arbejdsglæde. Tinas værdier og mission passer så perfekt til det, som giver mening for mig ved at være i et job. De opgaver, som jeg udfører for Tina, når jeg er på job ude hos hende som hendes assistent, giver mig samme arbejdsglæde, som Tina også giver sine kunder. Derfor er det én stor stolthed for mig at arbejde for Tina. 

Jeg er selv overbevist om, at min egen modgang og arbejde for at finde mig selv, mit værd og min selvtillid har betydning for, at det netop er i dette afsnit i mit liv, at jeg er moden og klar til dette job. Jeg kan af og til ikke lade være med at tænke på, om ham faderen foroven har en finger med i spillet med at føre os sammen som arbejdsgiver og arbejdstager netop nu. Jeg krydser fingre for i skrivende stund, at jeg fra februar 2022 bliver fastansat i fleksjob hos Tina M.-L. Campbell. 

Du kan også finde jobglæden

Til alle de mennesker derude, som også er visiterede til fleksjob, vil jeg gerne opmuntre til at identificere sig selv med de værdier, som de har, samt til at tro på, at de har noget at byde på. Jeg vil også gerne have, at de ligesom mig husker på, at de også fortjener glæde i deres job. Jeg føler, at samfundet – inklusive os selv – alt for tit synes, at vi bare skal være taknemmelige for at ”nøjes” med et fleksjob uden glæde eller værdsættelse. Det er synd, og den tanke, skal vi væk fra allesammen – også os der er visiterede til fleksjob. Det er netop det, Tina – og nu også jeg kan hjælpe andre i fleksjob med. Heldige mig!”

Nu er det din tur til at finde arbejdsglæden

Hvis du vil være lige så boblende og sprudlende af glæde i arbejdslivet som Mariann, hvorfor så ikke skynde dig at kigge ind i min shop, hvor du finder alle redskaberne til det?!

Eller hjælp din arbejdsglæde på vej til nye højder med kurser der giver dig 33-66% større glæde!

  

Mariann har atter fundet glæde i arbejdslivet!
Scroll to Top