fbpx

Udvikling i trygge rammer

Print Friendly, PDF & Email

Vidste du, at du kan tiltrække det, du ønsker i dit liv ved at se det for dig?

Visualisering er at skabe fysiske billeder i din virkelige verden og at skabe mentale billeder i dit hoved. Det er en god og stærk teknik. Den kan hjælpe dig til at manifestere de ting og oplevelser, du gerne vil have i dit liv. Jeg har selv benyttet teknikken mange gange i mit liv – måske ubevidst, da jeg ikke vidste, at teknikken havde et navn. Jeg har bare ’gjort det’. For min udviklings skyld. 

Hvordan det, tænker du måske?

 

Mit virke som coach og foredragsholder:

I mit virke som coach og foredragsholder tager jeg afsæt i mit eget liv. Mit liv har ikke altid været nemt. Min barndom var præget af at have et medfødt handicap, af vold, druk og misbrug og deraf følgende svigt fra familie, venner, kærester og myndigheder.

 

Du og jeg er meget værd:

Jeg har tit tænkt, at jeg ikke var noget værd;

jeg ’samlede’ tilsyneladende på mennesker, der udnyttede mig. Som følge af min opvækst kunne pludselige, voldsomme lyde give mig en stærk følelse af utryghed. Jeg har haft virkelig svært ved at stole på andre mennesker. Jeg har ikke haft tillid til, at de ville mig det godt. Det betyder, at jeg har levet i et limbo mellem skyld og skam. Jeg har tit følt, at alle mine problemer måtte være min egen skyld.

 

Det kræver en indsats:

Det har krævet en kæmpeindsats fra mig selv og en stor viljestyrke at genfinde troen. Troen på, at livet også har noget godt til mig.  Jeg tog tidligt en beslutning om at rejse mig ved at benytte mig af den råstyrke, som jeg trods alt indeholder. Det gav mig blik for de mange muligheder for selv at beslutte, hvordan jeg ville have det resten af mit liv.

Når du, som jeg har gjort det, oplever udfordringer og begrænsninger lærer du noget om dig selv. Jeg har lært mig selv godt og grundigt at kende gennem kriserne i mit liv. Med afsæt i mine livskriser har jeg udviklet værktøjer, som har hjulpet mig til at klare de udfordringer, jeg har haft og fortsat har.

 

Mit mælkebøtteliv:

Når jeg er ude og holde foredrag eller coacher klienter, plejer jeg at illustrere mit liv med en ukuelig mælkebøtte. En mælkebøtte finder altid vej – ofte op gennem fliser eller asfalt – til solens stråler. En mælkebøtte er en sej plante, som kan finde sin vej ud i solen, selv om der kun er rødder tilbage. Den bliver tit fjernet eller luget væk, fordi mange opfatter dens særlige skønhed som irriterende og uønsket. Men hvis der blot er en lillebitte del af mælkebøttens rod tilbage, kan du være sikker på, at den finder vej til lyset. Sådan er jeg.

 

Jeg kan hjælpe dig:

Jeg vil så gerne hjælpe dig til at klare livets udfordringer. Præcis som jeg selv har gjort det og fortsætter med at gøre det. Det kræver mod og ukuelighed og en stor livs- og lykkevilje at overkomme uretfærdigheder, som ingen bør udsættes for. Selvom jeg nu er voksen, skal jeg stadig kæmpe for at få en hverdag med børn, alvorlig sygdom og handicap til at fungere. Jeg har besluttet mig for at undgå bitterhed og selvmedlidenhed. Jeg vil fylde mit liv med kærlighed og lykke. Det betyder, at jeg har lært at sige til og fra i forhold til mennesker, der tilbyder hjælp fx i forbindelse med mit handicap. Det er for mig at se et spørgsmål om at bevare og opretholde min værdighed. Jeg modtager den hjælp jeg har brug for, præcis når jeg har brug for den. Det har også krævet meget af mig at træffe den beslutning.

 

 

Kontakt mig for at høre mere:

Vil du høre mere om, hvad jeg mener, når jeg taler om udvikling i trygge rammer?

Kontakt mig gerne på tina@campbell.dk eller tlf. 28405688 og lad os tage en uforpligtende snak om hvordan jeg kan hjælpe dig eller dine ansatte i din virksomhed/organisation med at opnå det liv og de resultater I gerne vil have.

 

Se også gerne de onlinekurser, der ligger klar til dig.

 

Kh Tina

 

 

#visualisere #drøm #redskaber

Scroll to Top