fbpx

Kost – tip 4

Print Friendly, PDF & Email

Kost

I min serie ‘Tips til at forebygge stress og styrke dit immunforsvar’, får du dette råd.

Forsøger du også modstå fredagskagen i kantinen – men uden held? 🍰

For jeg ved jo godt, at det kan være virkelig svært. Jeg har ofte siddet som den eneste ud af 20 kollegaer, der ikke spiste kage. Her var det virkelig essentielt altid at opveje fordelene kontra ulemperne ved at spise den kage. Det er vigtigt at minde dig selv om, hvor vigtigt det er med den gode kost, for at du trives optimalt.

Derudover er du nødt til at gøre det nemt for dig selv. Hav sunde snacks klar ved hånden, så du får fyldt dine depoter op med sunde ting, så du ikke fristes så let.

Så her kommer en gammel traver: Spis nu sundt og varieret 😉

Aha, tænker du så. Men der er mere i det end det! 

Sørg for at:

🥕 Spise godt med grøntsager. De styrker nemlig immunforsvaret. Spis dem rå, kogte, stegte dampede, bagte, juicede eller blendede. Det vigtigste er, at du spiser dem! Så find ud af, hvordan du kan lide dem og spis løs. Du kan ikke få for mange grøntsager!

🍞 Undgå hvidt brød, hvid pasta, hvide ris og sukker. Det kommer nok heller ikke helt bag på dig. Men ved du hvorfor? Ud over at de ikke indeholder de vigtige kostfibre, så er der heller ikke rigtig andre næringsstoffer i. Når alt det grove sigtes fra under forarbejdningen, nupper du også lige de fleste vitaminer og mineraler med. Tilbage har du lettilgængelig stivelse, som i virkeligheden bare er sukker i lange kæder.

🥝 Lære hvilke fødevarer du ikke kan tåle. Og det er ikke kun i forhold til allergiske reaktioner. Ofte spiser vi noget, som vi ikke fordøjer optimalt i vores unikke tarmflora. Så hvis der er noget, som du altid føler dig tung, efter du har spist, så prøv om det ikke er bedre uden. Når din tarmflora er stresset, fordi den skal fordøje noget, den ikke så godt kan klare, så stresser det din krop.

💧 Drikke vand. Ja, vand er ikke bare væske. Vand er utrolig vigtigt for kroppens funktioner og især dine slimhinder. Et glas juice eller sodavand giver slet ikke samme effekt, og de indeholder ofte store mængder sukker. 

Frugtkurv

Men fra tid til anden oplever du måske alligevel, at du falder i gryden, og lige pludselig ser dig selv sidde og spise et stykke kage – selvom du gang på gang har sagt til dig selv, at de søde sager er fortid 😞 

Husk dig selv på, at hvis du fra tid til anden får lyst til søde sager, så er det helt menneskeligt, at føle og have det på den måde, selvom du godt ved, at det ikke er specielt sundt for din krop 🤔

Vi er nemlig alle sammen mennesker – og derfor er din trang til søde sager med andre ord helt naturligt. Ja, det er rent faktisk noget langt de fleste mennesker har lyst til.. Men der findes sunde alternativer.

Lad derfor være med at give dig selv dårlig samvittighed. Så tag et lille skridt af gangen, hvor du gradvist gør det sundere og sundere. Stille og roligt kan du udfase de usunde spisevaner med sunde alternativer, når du sidder i sofaen sammen med familien og børnene om fredagen 😇

Noget af det allervigtigste, du kan fortælle dig selv, er, at din kost skal være sund og varieret. Det betyder faktisk, at de sunde alternativer til kager og slik er det rigtige at gøre!

Fordi sundhed og glæde går hånd i hånd!

Scroll to Top