Det er den gennemgående pointe i min nye bog, Find Arbejdsglæden.
Og jeg mener det virkelig, når jeg siger, at det er plads til dig, mig og os alle sammen.
Én af anmelderne af min bog, Christian Borrisholt Steen, seniorkonsulent i Krifas Videncenter for God Arbejdslyst og tidligere medlem af Det Etiske Råd, er heldigvis enig.
Han siger blandt andet:
Tina M. -L. Campbell har med ”Find arbejdsglæden” skrevet en vedkommende og relevant bog, som med garanti vil være til både inspiration, trøst og opmuntring for dig, der sommetider kæmper med at finde arbejdsglæden og som måske også ind imellem tvivler på dit eget potentiale på grund af de bump, som du har oplevet på (arbejds)livets vej.
Lige her rammer Christian hovedet på sømmet. Det er lige præcis det, at vi har mulighed for at skabe et godt arbejdsmiljø med plads til alle, der er min store pointe i bogen. Jeg bliver utrolig stolt og glad, når andre ser samme værdi i det vigtige budskab, jeg har på hjerte.
Derfor siger jeg ydmygt tusinde tak til Christian for den suveræne anmeldelse, og jeg håber, at andre vil få glæde af bogen.
Pist: her kan du også læse bl.a. Christians fulde anmeldelse
Bogen er også til dig, leder, der ønsker at give flere en fair chance for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Jeg kan varmt anbefale bogen til alle med interesse for trivsel og arbejdsglæde. Trivsel og arbejdsglæde er noget vi skaber sammen!
Kurt Bennetsen, direktør Erhverv Norddanmark