Tinas foredrag var rigtigt godt; det var enormt gribende. Jeg blev enormt ramt af den her ukuelighed, som der virkelig kom til udtryk i ‘Mælkebøttebarn i blomst’, fordi det virkelig var den her på trods der vokser op igennem alt muligt skidt og alt muligt der kæmper imod Tina… Og alligevel formår hun at kunne ud på den anden side, som et menneske der stadigvæk har en livsgnist og et positivt livssyn. Og der skal da godt nok noget til med den baggrund, som Tina har…
Jeg tænker, at det publikum har fået med er et indblik i et andet menneske. Altså den rummelighed, som hun også talte om, hun havde fået med hjemmefra, den håber jeg også, at det er noget af det, som hun har videregivet til publikum. Det med, at vi ikke bare affærdiger folk bare ved at kigge på dem og tænke ‘Nå, der kommer en i kørestol, men hvad kan hun egentlig?’ Men at hun jo om nogen indeholder den der rummelighed, som jeg håber, publikum har fået med sig.
En fra publikum sagde, at så skal vi ikke klynke over vores problemer. Men det må man godt. Man må godt klynke. Men nogle gange kan det bare sætte ens eget liv i perspektiv, når man hører om, hvad det egentlig er, andre går og kæmper med.
Tina var meget personlig og meget løsrevet af hendes manuskript. Det var slet ikke sådan en oplæsning, som nogle foredragsholdere godt kan have engang imellem. Hun var fuldstændig løsrevet. Men det var heller ikke sådan, at man kunne mærke, at det var indstuderet og indøvet, fordi hun var virkelig tilstede. Det var meget tydeligt at mærke hende. Hun var der og foredraget var virkelig noget, som hun havde på hjertet.
Samarbejdet med Tina har været rigtigt fint. Hun har været rigtig god til at kommunikere, så der har været en rigtig fin kontakt. Det har været så nemt; hun sendte PR-materiale og præsentationen var helt klar. Så det har simpelthen været så fint.