En mælkebøtte finder altid vej til solens stråler, og den stærke, seje personlighed. Tina Campbell er mælkebøttebarnet, der har lært at blomstre igennem dynger af asfalt higende efter sprækker af solens varme.
Tina giver os i sit foredrag en gribende fortælling om sin barn- og ungdom præget af eget handicap, vold, druk, misbrug, alvorlig sygdom og svigt fra familie, venner, kærester og myndigheder. Med stort mod og ukuelighed kæmper hun sig gennem tilværelsen og alle dens forhindringer som en mælkebøtte. Imod alle odds kæmper hun med en utrolig livs- og lykkevilje, og hun overkommer, hvad intet menneske burde udsættes for.
Som voksen skal hun stadig overvinde mange strabadser for at få sin hverdag med små børn, alvorlig sygdom, handicap og job til at fungere. Hun kalder sig selv et ”mælkebøttebarn i blomst”, og uden bitterhed og selvmedlidenhed kan hun nærværende og med et glimt i øjet fortælle sin barske og alligevel særdeles livsbekræftende historie, hvor hverdagen trods alt er fyldt med mere lykke og kærlighed, end hun nogensinde turde drømme om Tina kommer ind på, hvordan man forbereder sin svækkelse – hvordan man på naturlig måde kan bede om hjælp/frabede sig hjælp – hvordan man forbereder sin død, og hvad gjorde Tina, da hun var ved at miste sin forstand.
Uden bitterhed og selvmedlidenhed kan hun nærværende og med et glimt i øjet fortælle sin barske og alligevel særdeles livsbekræftende historie
Else Hansen - Ældresagen
Ældresagen