fbpx

Når du møder en person med et synligt handicap, spørger du dem så, hvad de fejler?

En person med handicap?

Mit spørgsmål er ikke møntet på, at du skal have det tåkrummende pinligt, hvis du engang kom til at spørge for personligt. Jeg ved, at det spørgsmål bliver stillet ofte til folk med handicap.

Min opfordring til dig lyder så: Læs mit opslag og bliv klogere på, hvordan jeg – en person med handicap – opfatter dit spørgsmål.

Jeg oplever ofte, at folk spørger, hvorfor jeg sidder i kørestol. Det gør de også, før de spørger, hvad jeg arbejder med, fx når jeg er til netværksmøde. Andre taler slet ikke til mig, måske fordi de ikke ved, hvad de skal snakke med mig om. De forventer måske ikke, at vi har noget til fælles.

Statistikkerne viser, at en stor andel af Danmarks befolkning ikke tør tale med en person med handicap. De er bange for at sige noget forkert. De ved ikke, hvad de skal snakke med et menneske med handicap om. Den berøringsangst handler om, at det er tabubelagt at have et handicap.

Så.

Min modstand mod dette spørgsmål handler om, at de spørger ind til min (fysiske) begrænsning som det allerførste i kontakten med mig (eller undlader kontakt, fordi de er i tvivl om, hvad de skal sige). Det svarer til, at de spørger en, der stammer, hvorfor han stammer. Eller at de spørger en overvægtig, hvorfor han er overvægtig.

Det er slet ikke, fordi jeg ikke vil fortælle det. Det vil jeg gerne. Men jeg vil gerne undgå, at fokus i vores spirende relation er min begrænsning. Det er noget, vi kan tale om senere, når vi har lært hinanden at kende. Jeg ønsker så inderligt, at du ser hele mennesket og alt det, jeg er mere end en kørestolsbruger.

Jeg er forfatter, foredragsholder, iværksætter, mor til to, kone til en dejlig mand – og så sidder jeg i kørestol.

Min kørestol er en omstændighed. Ikke mig. Og mig må du hjertens gerne spørge ind til!

Jeg har kæmpet med at finde mit eget faglige formål i et format, der også passede til mig som person. Derfor har jeg igennem tiden været både lønmodtager, fleksjobber og iværksætter.

Det var først, da jeg begyndte at lytte til mig selv og mine behov i en jobsituation, at jeg fandt mit ideelle arbejdsliv.

Den vej viser jeg gerne dig!

Det er fantastisk, at du ønsker at lære mere om at kommunikere respektfuldt med personer med handicap.

Her er fem gode råd til at spørge ind og vise oprigtig interesse og hjælpsomhed:

 

  1. Vær oprigtigt interesseret: Når du spørger ind til en person med handicap, så gør det med en oprigtig interesse for at lære mere om dem som individ. Vis interesse for deres interesser, oplevelser og tanker, på samme måde, som du ville gøre med alle andre.

 

  1. Spørg på en empatisk måde: Når du stiller spørgsmål, så gør det på en empatisk måde og udtryk din åbenhed for at lytte. Vær opmærksom på den person, du taler med, og vær bevidst om deres følelser og behov, mens du taler med dem.

 

  1. Respektér privatliv og grænser: Husk, at selvom du er nysgerrig, har alle mennesker ret til privatliv og personlige grænser. Hvis en person ikke er villig til at besvare bestemte spørgsmål, så respekter deres beslutning og undlad at presse dem til at dele mere, end de er komfortable med.

 

  1. Fokuser på personen, ikke handicappet: Når du taler med en person med handicap, skal du fokusere på dem som individ og ikke lade deres handicap definere hele samtalen. Spørg dem om deres interesser, livserfaringer, drømme og ambitioner, som du ville gøre med enhver anden person.

 

  1. Tilbyd hjælp, men spørg først: Hvis du ser, at nogen med handicap måske har brug for hjælp, så spørg først, om de ønsker assistance, inden du træder til. Vis respekt for deres uafhængighed og retten til selv at bestemme, om de har brug for hjælp eller ej.

 

Husk, at det er normalt at begå fejl, når man forsøger at kommunikere med personer, der har forskellige oplevelser og perspektiver. Vigtigst af alt er det at udvise respekt, tålmodighed og lydhørhed for at skabe en positiv og inkluderende samtale.

Scroll to Top