Hjemmearbejdsdage. Fleksible arbejdstider. Digital mødekultur. Corona har ændret vores arbejdsliv. Det er ikke nogen hemmelighed.
Men måske har det ikke kun været til det værre? Hvis pandemien har lært os noget, er det, at arbejdslivet kan være fleksibelt, hvis vi ønsker det. Derfor står vi nu et banebrydende sted. Lønmodtagerne har mulighed for at redesigne og forme arbejdslivet post-Corona – og hvordan skal det så se ud?
Tidens tendens stiller de vigtige spørgsmål, enhver arbejdstager nu må stille sig selv: ”Hvordan bliver JEG glad for min arbejdskonstellation – og hvordan får jeg snakket med min leder og gennemført det?”
Der er brug for et mere fleksibelt arbejdsmarked. Ikke kun for lønmodtagere, men også for fleksjobbere, deltidsmedarbejdere, stressramte og selvstændige. Jeg har selv været både fleksjobber, selvstændig og arbejdsgiver – og jeg mener, at der skal åbnes op for et større fokus på den enkeltes behov i jobbet. Vi er nemlig ikke skabt ens.
Derfor er det bare så vigtigt, at vi hver især får bladet fra bunden, hvis noget på jobbet ikke harmonerer med os personligt. Men omvendt kræver det også, at arbejdsledere tør spørge ind til den enkeltes behov – især hvis lederen kan se, at det fx giver mening, at den morgenfriske møder ind kl. 7, mens B-mennesket kan møde ind senere.
For gennemsnitligt ønsker flere arbejdstagere nemlig fx flere hjemmearbejdsdage og kortere transporttid. Tendensen peger på, at arbejdsmarkedet tager en drejning til arbejdstagers fordel. Og i slipstrømmen efter Corona kan det især mærkes, at arbejdsmarkedet ikke bliver det samme igen med fastlåste kontortider og storrumskultur.
Men skal vi så bare stoppe der?
Nej, for selvom folk får lov at arbejde hjemme og få mere frihed, så skal der stadig være balance i tingene, så den højere fleksibilitet ikke fører til mere arbejde og slørede grænser mellem arbejde og fritid. Som mennesker bliver vi aldrig færdige med at arbejde med vores trivsel. Heller ikke når man som mig er 49 år.
Find Arbejdsglæden
Hvorfor skriver jeg så igen om, hvordan vi finder arbejdsglæden? Fordi jeg virkelig synes, at alle fortjener et godt arbejdsliv. Jeg elsker at arbejde. Det er noget af det bedste, jeg ved. Specielt fordi det i dag er lykkedes for mig at arbejde med noget, jeg elsker, og som jeg kan tilpasse, så det passer til lige præcis mig.
Det lå ellers ikke i kortene for mig. Jeg er opvokset i det, man kalder en dysfunktionel familie. Min mor var invalid og min far var psykisk syg, voldelig og alkoholiker. Allerede da jeg var 2 år, fik jeg konstateret gigt. Og så gik det ellers bare derudad med den ene vildere oplevelse og sygdom efter den anden. Det var svært for mig at finde ud af hvilken uddannelse, der passede mig og få tilknytning til arbejdsmarkedet.
Jeg plejede at skamme mig hele tiden. Det hele handlede først og fremmest om min egen selvtillid. Mine mange dårlige oplevelser havde givet min personlighed et voldsomt knæk. Jeg sagde til mig selv, at jeg aldrig kunne blive gift. Eller få børn. Eller have et spændende arbejde. Få venner. Leve et liv med masser af kærlighed, grin og kram. Jeg tænkte, at jeg ikke fortjente et normalt liv. Det sagde jeg tit til mig selv. Det siger jeg ikke mere. For nu har jeg opnået det hele og mere til.
Jeg gik fra at betragte mig selv som invalid til individ
For mig har det aldrig været en selvfølge, at jeg kunne have et arbejde – det har været en drøm. Min gigt er synlig, og selvom hovedet ikke fejler noget, så er min krop anderledes, og jeg kommer nemt til at skille mig ud. Jeg tænkte: ”Hvem gider overhovedet at have mig på sin arbejdsplads?” Det er heldigvis længe siden nu!
Jeg er vokset op med børnegigt, så jeg har haft mange smerter i kroppen altid. Det har aldrig været nemt at have en almindelig hverdag, og det kan jeg heller ikke have nu, hvis jeg ikke får hjælp. Derfor fik jeg tildelt førtidspension som 27-årig. Da jeg fik at vide, at jeg havde fået førtidspension, tænkte jeg, at det ikke kunne passe. Det var slet ikke noget for mig. Jeg ville så gerne ud og arbejde. Jeg turde drømme om, at der også var plads til mig på arbejdsmarkedet – og det var der heldigvis!
Jeg var 27 år, og jeg følte, at jeg havde masser af liv tilbage, som jeg gerne ville leve, og masser af ting, som jeg gerne ville bidrage med. Det gav mig endelig motivation nok til at prøve mig lidt frem med forskellige typer jobs. Med mine jobs har jeg erfaret, at mange har svært ved at finde ind til arbejdsglæden på arbejdsmarkedet. Mange tør simpelthen ikke tro på, at der er plads til dem og deres ønsker. Men det har der altså været for mig! Og når jeg kan – så kan du også! Eller hvad?
De redskaber og erfaringer jeg selv har brugt, giver jeg nu videre til dig. Ikke kun dig som er lønmodtager, men også til dig som fleksjobber, deltidsmedarbejder, stressramt, arbejdsleder og selvstændig.
Jeg har for nylig udgivet min 12. bog
Find Arbejdsglæden har netop disse redskaber. 12 bøger? Jeg havde da aldrig nogensinde troet, at jeg skulle kunne få skrevet bare en eneste. Men jeg bliver ufortrødent ved, for der er stadigvæk så mange ting, der skal ud.
Det tog mig dog nogle år at finde frem til, at livet som selvstændig var et liv, der passede godt til mig, da jeg arbejder hårdt og på samme tid har brug for frihed. Det passer ikke til alle, men det er mit drømmejob. Som foredragsholder og forfatter giver det mig en hverdag med god veksling mellem at være på og lade op. Det giver god mening. Jeg har levet et liv i smerter og i sorg, jeg har skammet mig, jeg er blevet slået ned gang på gang. Nu blev det altså på tide, at jeg selv rejste mig op. Jeg ville leve uden skam. Jeg ville bryde nogle af de tabuer, der havde haft så stor magt over mig. Derfor begyndte jeg at tro på, at jeg kunne bruge min historie til noget.
Jeg ville fortælle min historie højt uden at skamme mig.
På den måde kunne jeg måske være med til at dræbe noget af det tabu, jeg selv havde oplevet hele livet, og på den måde være med til at hjælpe andre. Jeg vil hjælpe dig, der tror, at du ikke fortjener et godt arbejdsliv – dig, som ikke føler, at du passer ind på arbejdsmarkedet – ved at sige: ”Der er plads til dig! Verden har brug for lige præcis det, du kan tilbyde. Både på arbejdet og i privaten.”
Mange har igennem årenes løb spurgt mig, hvorfor jeg arbejder så hårdt, når jeg i virkeligheden bare kunne læne mig tilbage og nyde min førtidspension. Svaret er enkelt: Jeg kan ikke lade være. Jeg elsker at arbejde. For mig betyder det noget, at jeg kan forsørge mig selv og min familie. Det handler om at tage vare på mig selv. At finde et arbejde, der giver mening for mig.
Derudover kan jeg ikke lade være med at tænke på fællesskabet. For mig giver arbejdet mening, specielt fordi arbejdet giver mig en følelse af, at jeg kan bidrage med noget i det fællesskab, der er i samfundet, og det fællesskab, der er i min familie. Jeg har brug for at være en vigtig brik i et større maskineri, at høre til et sted. Det tror jeg, at alle mennesker har. Vi har brug for at være del af noget større.
Jeg håber, du vil minde dig selv om, at du fortjener et godt arbejdsliv. Lige meget hvem du er, hvad du har været igennem, og hvordan din situation i livet er lige nu, så har du altid fortjent at være lykkelig!
Der er plads til dig på arbejdsmarkedet. Du har også mulighed for at blive helt vild med dit arbejde.
Kronik udgivet i Nordjyske d. 6.12.21. af
Tina M.-L. Campbell, forfatter, kursusudbyder og foredragsholder ved Campbell.dk
