fbpx

Sådan skaber du ro og balance i din dagligdag

Du har altid frihed til at vælge, hvad du gør i en situation.

Du vælger helt frit, om du lader autopiloten klare sagen, eller om du vil tage styrepinden og foretage en bevidst handling. Hvis autopiloten har styringen, gør du, som du plejer, og der sker ikke noget nyt eller anderledes. Hvis du vælger at tage styrepinden og foretage en bevidst handling, har du også frihed til at vælge, hvad du gør anderledes.


Måske vil du være mere lyttende, prøve at formulere dig pænere, smile mere, sige ja, hvor du plejer at sige nej eller omvendt.
En anden måde at opnå større frihed og indflydelse på er ved at se på, hvor dit fokus er, og om du bruger din energi konstruktivt. Du har sikkert mange bekymringer, som trækker dit fokus i en negativ retning og bruger en masse energi.

pilot lukkede øjne

Når du vælger til eller fra, tager du en beslutning, der medfører et resultat og udelukker et andet. Hvis du siger ja til noget, siger du samtidig nej til noget andet.

• Siger du ja til at være social, siger du samtidig nej til at være alene.
• Siger du ja til flere opgaver, siger du også nej til mere overskud senere på dagen.
• Siger nu nej til mere arbejde, siger du samtidig ja til mere fritid og tid til familien.

Du skal finde den rette balance, hvor du vælger de ting fra, der dræner dig og er forkerte for dig, og vælger de ting til, der giver dig energi og er rigtige for dig. Du kan sagtens opleve, at du er nødt til at træffe et valg, der føles forkert på kort sigt, men som på den lange bane faktisk er det rigtige for dig. Det, du skal gøre i den situation, er at acceptere, at årsagen til dit valg ligger udenfor din indflydelse.

Hvis dine valg kommer ud af balance, modarbejder du dig selv, dræner dig selv, mister gode muligheder eller tager imod de forkerte muligheder og træffer beslutninger, der ikke gavner dig.

Men du skal starte med at åbne dine øjne!

Her er seks gode råd til Ro og balance i din dagligdag. 

Jeg håber, de giver dig lys i en mørk tid. 

Planlægning

Planlægning af dine og familiens opgaver er alfa omega. På den måde har du altid rammer selv midt i stressede perioder. De fleste mennesker der har stress klager over vanskeligheder med at bevare koncentrationen og med at huske deres aftaler. Derfor er det vigtigt, at du forebygger med god planlægning.

Stilhed

Find ro også i dit indre. Meditation eller fast tidspunkt på dagen, hvor du kan have stilhed er essentiel for at få dit stressniveau helt ned. Der findes masser af gode resultater omkring både mental og psykisk sundhed med, at du lærer at komme helt ned i gear.

Medier

Sortér kraftigt imellem, hvad der er nødvendig viden for dig, og hvad du egentlig kan holde til at vide. Måske skal du lukke af for de triste nyheder, som du alligevel ikke kan gøre noget ved. Luk det positive ind. Forskning peger på, at sociale medier kan påvirke dit mentale helbred negativt. Så pas på, at det ikke tager magten fra dig.

Samtale

Få snakket med din ven. Del jeres bekymringer – også selvom I ikke kan være fysisk sammen. Brug de gode tekniske muligheder med computer eller telefon. Vi er sociale væsener, så det er vigtigt at huske hinanden. Men hjælp hinanden med at dreje samtalen hen på noget positivt, så I ikke forstærker det negative.

Musik

Lyt til afslappende musik, når du har brug for ro eller for at finde helt ind i dig selv. Sæt dansemusik på, når du trænger til at få mere glæde ind. Musik anvendt bevidst højner kontaktkommunikation, relation og styrker livsmodet. Dermed bliver musik også en fysisk (medicinsk) og ikke kun psykisk ressource.

Naturen

Der er en helt særlig ro i naturen, der beviseligt gør dig sundere. Uanset om du krammer træerne eller giver dig tid til at lytte efter skovens lyde. Naturen har en særlig evne til at reducere stress selv efter få minutter. Forskning har vist en positiv effekt på immunforsvaret ved længere ophold udenfor.

Scroll to Top