Har du sommetider ufrivillig besøg af impostor-trolden?
Drop nu den jantelov! <3 ”Du skal tro, at du er noget” <3
Ja, jeg har været så ”fræk” at fjerne ”IKKE” fra den sætning i Janteloven, som vi danskere desværre kender alt for godt.
Du skal nemlig have at vide, at du er ”NOGET” og ”NOGEN”, som har værdi – både for dig selv og for andre. Du må aldrig lade nogen fortælle dig andet <3 – ikke engang dig selv <3.
Alt for ofte er vi desværre de eneste, som ikke kan se vores egen værdi – måske delvist på grund af janteloven?
Men du er ikke alene
Jeg forstår dig, fordi at jeg selv har været der. Din psykolog, din familie eller dine venner kan fortælle dig nok så mange gange om dit værd, men når du har svært ved selv at se det, preller det bare af på dig.
”Hvorfor kan jeg så ikke selv se min værdi?”
Ja, det kan der jo være mange grunde til. Nu er jeg jo ikke psykolog; jeg kan kun trække fra mine egne erfaringer. Jeg har allerede været inde på janteloven, som kan være delvist medskyldig i lavt selvværd.
Jeg har dog også personlige erfaringer med, at præstationsræset og ”0-fejl”-kulturen bærer en del af skylden for ”impostor”-syndromet. Desuden har vi en tendens til at sammenligne os med andre.
”Impostor-syndrom? Hvad betyder det?”
Syndromet beskriver følelsen af konstant frygt for, at fx éns arbejdsgiver skal opdage, at man ikke er så dygtig som beskrevet i ansøgningen og til jobsamtaler.
Oftest har følelsen ikke grobund i andre folks virkelige syn på dig, da dine tanker om dit eget værd for det meste kun eksisterer i dit hoved. Men det faktum gør det ikke lettere at håndtere syndromet og følelsen.
Syndromet udgør et konkret problem for os selv og andre. For det første får frygten for at blive ”opdaget” os til at fortie vores egne fejl og vores egen følelse af mangel på værd.
For det andet bliver vi ofte handlingslammede i frygt for at begå ”afslørende” fejl. Mange af os ser ubevidst det at indrømme fejl, frygt og mangel på selvværd som en svaghed og et tabu.
Hvis vi lever i angsten for at ”blive afsløret gennem en lang tidsperiode, kan den føre til psykiske lidelser som fx stress, angst og depression. Så føler vi for alvor, at vi står uden værdi på sidelinjen.
Man skal erkende et problem, før det kan løses!
Vi skal helst fremstå stærke med fuld kontrol. Når det er så svært at indrømme manglende selvværd og frygt, så bliver det jo ikke lettere at arbejde med problemet.
Der er dog en vis ironi i, at når du vil fremstå stærk for længe, så er der også en større risiko for netop at gå helt ned med stress. Det skyldes, at den uudtalte stress og angst gennem længere tid belaster hjernen.
Tankerne om dig selv rumsterer jo stadig oppe i dit hoved. Hvis du ikke får dem ud, vil de ødelægge din søvn og påvirke, at der bliver udløst skadelige mængder af fx Kortisol, som helt overbelaster systemet.
Derimod er fordelen ved at turde at indrømme sine mangler, fejl og svagheder, mens tid er, at så står du ikke helt alene med din følelse af nederlag.
Det at betro sig til nogen kan også betyde, at du undgår den følelse, at du bliver handlingslammet af angst for at lave lignende fejl næste gang, at du udfører en specifik opgave.
Du vil endda måske ligefrem inspirere andre til også at åbne sig. Det vil jo også betyde, at I kan støtte hinanden i at finde jeres stærke sider også.
Måske kan I også støtte hinanden i at finde løsninger, så I lærer ikke at begå de samme fejl om og om igen. Det kan også reducere risikoen for at gå ned med angst, depression og stress.
Jeg har lige været ude at holde foredrag i netværk for ledere. Her gav jeg dem nogle konkrete råd til, hvordan de kan finde støtte i hinanden. Ledere har jo ikke direkte kollegaer, de kan spare med.
Men det har du måske? Så er det da oplagt at bruge dine kollegaer. Når du så gør det, håber jeg, at du vil være taknemmelig over den mulighed, du har i det.
Forestil dig, hvor fedt det ville være, hvis noget kunne gøre det lettere at indrømme din sårbarhed!
Hvad ville du så sige, hvis jeg fortalte dig, at det er der?
Ville du tro på mig, hvis jeg fortalte dig at erkende din sårbarhed, din frygt og dine mangel på selvværd faktisk er en STYRKE? Det håber jeg, fordi det faktisk er sådan, at det er!
Desuden når man har lært at kigge indad og tør at tale om sine svagheder, åbner det også op for muligheden for at bytte arbejdsopgaver med én kollega.
Ovennævnte har jeg også berørt i min bog ”Find Arbejdsglæden”, bl.a. i øvelse 4 om Kan, skal og bør opgaver.
Du er sikkert skarp i nogle opgaver, hvor dine kolleger føler sig mangelfulde. Se! Det vil tilføre din chef stor værdi. Når du åbner op, gør du det lettere for ham/hende at uddelere opgaver til de ”rigtige”.
Hvis du faktisk godt kan lide den opgave, hvor du føler dig mangelfuld, kunne det måske endda på et tidspunkt åbne op for muligheden for at tage et kursus i pågældende opgave eller program.
Så har du allerede 4 vigtige værdier på dit CV: Mod, åbenhed og faglig dygtighed på dit felt og lærevillighed!
Forestil dig så…
hvor mange styrker, du ellers har i din rygsæk! Rigtig mange forestiller jeg mig 😊.
Lav en brainstorm og skriv stikord ned, mens du tænker på alle de gange, du har fornemmet succesfølelsen efter en udført opgave. Tænk på, hvilken egenskab/egenskaber du brugte til at løse opgaven!
Ifølge psykologer udskilles lykke- og belønningshormonet Dopamin, når vi opnår gode resultater. Det betyder også, at vi får lettere ved at huske de andre succesoplevelser. Det styrker evnen til at huske din værdi.
Hvis du har brug for hjælp til at finde såvel dit personlige selvværd som dit faglige selvværd, så kontakt mig endelig. Jeg vil med stor glæde hjælpe dig. Jeg har bl.a. forløb ”Flyt Fokus”, som kan hjælpe dig på vej.
Er du visiteret til fleksjob og står endnu uden job, kan jeg også hjælpe dig. Lad os starte med en uforpligtende snak om, hvordan jeg bedst hjælper dig på.
Via linket ovenfor kan du også købe min bog ”Find Arbejdsglæden”. Er du mere til e-bøger end papirbøger, kan du købe den som e-bog her.
Ser du? Der er mange muligheder for dig.
Jeg ser rigtig meget frem til at møde og hjælpe dig. 😊 Skab dig nu en rigtig god dag! 😊
Kilde:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvordan-reparerer-jeg-bedst-min-hjerne-efter-stress – Spørg videnskaben: Med Janne Skakon, som er psykolog og ekstern lektor i erhvervspsykologi på Institut for Psykologi på Københavns Universitet samt Forsker hos Center for Mindfulness, Karen Johanne Pallesen.
